Som menneske er det naturligt at tænke: Hvad er min krops tilstand? Vi ser på os selv og måler os ud fra det, vi ser. Men er det sandheden om vores krops sundhedstilstand?
Ikke altid. Selvom en slank talje ofte hænger sammen med god form, og lidt ekstra på sidebenene giver det modsatte indtryk, kan det snyde. Vi hører ord som “tyndfed”, “slasket” og lignende. Så hvordan finder vi ud af, hvordan kroppens egentlige tilstand faktisk er? Vi tager et LOOP-Tjek.
Skrevet af Stig Witzner fra LOOP Fitness
I LOOP bruger vi en kropsanalysescanner til at måle mængden af muskler, fedt, væske osv. i stedet for det blotte øje.
Vores scanner sender en svag elektrisk spænding gennem kroppen. Det er ikke noget du kan mærke. Denne spænding glider igennem væske og velhydrerede muskler med lethed, men registrerer modstand, når den møder svært gennemtrængeligt væv som fedt.
Baseret på denne måling, kan vi danne os et overblik over, hvad kroppen består af, og vi kan dermed bedre hjælpe medlemmet med at opnå deres ønskede mål for træningen. Dette gøres i samarbejde med en instruktør i LOOP.
Lad os eksempelvis sige, at målingen viser en abdominal fedtprocent på 22. Dette tal bør maksimalt være 12, og træning samt forbrænding af kalorier kan være med til at sænke det. Derfor kan vi fx anbefale, at medlemmet reducerer sit sukker- og fedtindtag samt træner 3 gange om ugen. Læs gerne mere om vaner og kost i denne artikel.
Vi tager en måling igen en måned senere, og ser om der er en forandring i tallene og tilpasser derefter træningen ift. denne.
Det er også muligt at måle fremgangen i muskelmasse, hvis medlemmet ønsker det. Det er dog ikke altid helt så synligt på kroppen at muskelmassen er blevet øget. Det kan være demotiverende at træne i 3 måneder uden at se et synligt resultat. Ved at bruge LOOP-tjekket kan man måle fremskridtet og derved bevare motivationen, da der er synlige resultater af den hårde træning. Vi har skrevet en artikel om, hvordan du selv bliver stærkere på fire uger i LOOP-cirklen.
En yderligere fordel ved LOOP-Tjekket er, at medlemmet ud fra de målte værdier kan se sit hvilestofskifte. Hvilestofskiftet viser, hvor mange kalorier der forbrændes i løbet af en dag i hvile. Dvs. selv hvis man hviler i 24 timer, bruger kroppen stadig x-antal kalorier til at holde kroppen i gang.
Ved at kende dette tal, kan man se om man får kalorier nok, da der også skal indregnes kalorier for aktivitet. Dette bliver ofte overset i en travl dagligdag. Samtidig kan man, i tilfælde af at målet er vægttab, regne ud, hvor mange kalorier man skal indtage for at være i kalorieunderskud og derved opnå et vægttab. Således kan vægttabet gøres mere skånsomt for kroppen, samt planlægningen bliver lettere. De fleste af os har prøvet at være sultne af den ene eller anden grund. De færreste af os, er deres bedste selv, når maven knurrer. Et mindre kalorieunderskud, i en længere periode er derfor både mere holdbar – for dig og dine omgivelser.
Et godt råd, når der skal tages et opfølgende LOOP-Tjek, er at du genskaber de omstændigheder som ved det første LOOP-Tjek: Samme tidspunkt på dagen, før eller efter træning, før eller efter et måltid. Anbefalingen er at tage målingen før træning og tidligst 3 timer efter sidste måltid.
Så selvom du ikke er helt tilfreds med din krops udseende, kan den stadig være sund og stærk, og det modsatte kan også være tilfældet.
Brug LOOP-Tjekket. Det er inkluderet i dit medlemskab, og kan være en god rettesnor samt et nyttigt redskab til at nå dine mål eller ønsker med træningen.
God fornøjelse.
Kan du mærke det? For det kan vi. Sommerferien nærmer sig med hastige skridt. Og sommertid er ferietid. Ahhh – afslapning, sove længe, være sammen, nyde tiden passere.
Efter ferien, kommer hverdagen tilbage – bang! Og hvis du oplever, at det kan være svært at komme i gang med hverdagen igen efter ferien, så er du bestemt ikke alene. Noget, af det vi oplever ofte i LOOP, er, at vores medlemmer efter sommerferien oplever det udfordrende at komme i gang med træningen igen.
Man bliver øm – igen. Det er som om, at den gode form inden ferien, er forduftet som dug for solen. Det er lidt som at starte forfra. Øv.
Men sådan behøver det slet ikke at være. For ferietid kan sagtens også være træningstid. Hvis du holder ferie i Danmark, så kan du ofte bruge et LOOP-center, dér hvor du holder ferie. Og hvis du ikke er i nærheden af et LOOP center, vil vi her give dig nogle gode tips og tricks til træning på din feriedestination.
Et af det bedste træningsredskaber, når du er på ferie, finder du på badeværelset eller i strandtasken. Nemlig håndklædet. Håndklædet udgør et perfekt træningsredskab til at aktivere en lang række muskler på skuldre og ryg, der kan være svære at komme til uden for et træningscenter. Her er nogle gode øvelser, du kan prøve:
Skuldertræk:
Skuldertræk med pull til bryst:
På de fleste hoteller og resorts finder du trapper. Enten inden for eller uden for. Brug disse til at træne både puls og styrke. Og med lidt fantasi kan du lave nogle spændende øvelser. Vi giver dig her et par øvelser, du kan prøve:
Trappeleg: Find et stykke/et par etager og gør dem til “din bane”.
Et trin ad gangen
Her drejer det sig om “hurtige fødder”. Med andre ord: Hurtige fodskifte fra højre til venstre fod. Du får hurtigt pulsen op!
To-tre trin ad gangen
Her drejer det sig om styrke + puls.
Ferietid rimer på vand og hav. På strand og ved poolen. Hvorfor ikke gøre det til en oplagt chance for sjov og effektiv træning? Her følger et par effektive øvelser, som med sikkerhed giver sved på panden!
Vand yder en masse modstand på en blid måde. Det kan du udnytte til denne effektive øvelse, der træner både bryst, skuldre, ryg og core.
Sådan gør du:
Normalt tænker vi vand og særligt havvand som et sted at bade og slappe af, måske svømme en tur. Og det er jo også det, det er skabt til. Men hvorfor ikke udnytte, at vand giver en masse modstand? Og gør blot en 50 meter løbetur ganske anstrengende?
Du vil helt sikkert føle dig meget forpustet og “godt brugt” efter denne lille træningstur i vand
Vand yder en masse modstand på en blid måde. Det kan du udnytte til denne effektive øvelse, der træner både bryst, skuldre, ryg og core.
Sådan gør du:
Ferietid behøver ikke kun være slappe-af-tid. Ferietid kan også være træningstid. Og tænk på de åbenlyse fordele:
Vidste du, at noget af det mest motiverende kan være at træne sammen med andre? Måske læste du interviewet med Professor Henning Langberg, hvor han fortalte om de 5 motivationstyper, hvor særligt “Makkeren” er kendetegnet ved at være motiveret af at træne og lykkes sammen med andre
Mere end 40% af LOOP’s medlemmer motiveres af at træne med andre viser vores egne analyser. Så der er ingen tvivl om, at træning sammen med andre værdsættes, særligt i LOOP.
I denne artikel kommer vi ind på, hvordan du kan få fordel af at træne med andre. Og ikke mindst, hvordan du kan finde makkere at træne med i dit lokale LOOP-center.
Lad os straks fastslå, at makkertræning ikke er noget for alle. Måske er du en af dem, der har det bedst med at træne alene, stå for din egen træningsplan – og ikke mindst har du evnen til at presse dig selv maksimalt, når du træner alene. Så giver denne artikel dig i højere grad forståelse for, hvorfor andre motiveres af at træne med andre.
Træning sammen med andre virker ekstra godt for dig, der gerne vil præstere og lykkes sammen med andre. Men lige så vigtigt er det, at træning sammen med andre gør noget ved dig selv, dit ansvar for træningen og dit ansvar for andre. Man kan sige, at du ikke alene længere kun er ansvarlig for din egen træning. Du er også ansvarlig for andres – og omvendt.
Det betyder fx:
Så, når du er en person, der trives ved at træne med andre, får du rigtig meget ekstra ud af at gøre netop dette.
Der er flere måder, som kan hjælpe dig til at træne med andre i LOOP:
Mange af vores mere end 130 LOOP-centre tilbyder LOOP-Max hold, hvor en instruktør sørger for, at alle på holdet får trænet igennem. Det er en meget inspirerende og givende træningsform. Spørg om tilgængelige LOOP-Max hold i dit center.
Prøv at kigge efter opslag i dit lokale LOOP-center. I flere centre har andre medlemmer sat opslag op, hvor der søges træningsmakkere. Hvis der ikke er opslag i dit center, så spørg det dygtige personale i centret, hvordan du sætter et op.
En af de bedste former for træningsmakkere, er mennesker du i forvejen er tæt på og sætter stor pris på at være sammen med. Her vil træningen styrke jeres i forvejen stærke relation. Og mange oplever, at når man trækker i træningstøjet, så kommer der ekstra kulør på venskabet eller familierelationen.
Husk, at vi i LOOP tilbyder attraktive familiemedlemsskaber!
At træne med andre kan for mange være meget givende. Og i LOOP har du flere muligheder. Er makkertræning og træning med andre ikke noget for dig, er det nok fordi, du motiveres af at træne alene, at presse dig selv og mærke dig selv – uden andre.
Det skal du have respekt for. Og det har vi i LOOP.
Motivation drejer sig om at kende sine kick-startere og bruge dem rigtigt.
I denne artikel fokuserer vi på nogle af de indsigter, vi fik frem i interviewet med professor Henning Langberg i denne artikel. Du vil lære tips til at finde ud af, hvordan og hvor tit, du skal bruge dem.
Kick-startere er de faktorer, der kan sætte noget i gang i dig – og holder dig gående. Kender du dine kick-startere? Og kender du forskellen mellem dine negative og positive kick-startere?
Negative kick-startere fungerer rigtig godt til at sætte noget i gang hos dig. At få dig til at ændre den situation, du befinder dig i. Det kan fx være:
Der er ikke tale om, hvad du gerne vil opnå, eller hvor du ønsker at komme hen. Der er tale om at flytte dig væk fra der, hvor du er nu.
Derfor kalder vi dem negative kick-startere
Positive kick-startere fungerer rigtig godt til at få dig til at holde motivationen. At få dig til at blive ved, selv når det er svært. Det kan fx være:
Der er altså tale om det, du gerne vil opnå og det udbytte, du håber at opnå. Det drejer sig altså om, hvor du vil hen med din forandring.
Derfor kalder vi dem positive kick-startere
For at skabe og fastholde en forandring skal du aktivere både negative og positive kick-startere!
Her følger et par eksempler, vi i LOOP kender fra os selv. Måske kan du genkende dig selv i dem?
Efter en lang vinter kan der ofte være snakke med sig selv, om at nu skal der ske noget – Måske skal der smides et par kilo, måske er slikskålen blevet fast inventar om aftenen og mageligheden har taget over eller måske er LOOP-medlemskabet ved at trække støv?
Udgangspunkt: For at tabe dig, skal der forbrændes flere kalorier, end der indtages. Det gælder i alle vægttab. Og det kræver en række aktive til- og fravalg, hvor kick-starterne kommer i spil
Er eksempler på negative kick-startere, som du aktiverer
Er eksempler på positive kick-startere, som du aktiverer
Når du skal holde din motivation med dit vægttab, kender du nu dine kick-startere – både de negative, som får dig væk fra den situation, du gerne vil væk fra; og de positive som minder dig om, der hvor du gerne vil hen.
Løbeskoene er fast inventar i dit liv. Hen over vinteren har du holdt dit løb ved lige. Men du er endnu ikke klar til en lang tur med alt, hvad det indebærer af udholdenhed, styrke i led og muskler og det mentale mind-set, der skal til for at løbe uafbrudt i op til 2 timer (som er helt normalt for en motionist på en halvmarathon).
Udgangspunkt: For at blive klar til en så stor præstation som en halvmarathon, skal du udbygge din udholdenhed, din styrke i både ben, hofte, mave – og de mange støttende muskler. Læs mere om, hvordan LOOP-træning kan hjælpe dig med at komme i løbeform her
Er alle eksempler på negative kick-startere, som du aktiverer
Er alle eksempler på positive kick-startere, som du aktiverer
Når du køber dit startnummer til halvmarathonet, kender du nu dine kick-startere, som du kan bruge. Henholdsvis de negative kick-startere til at komme i gang og forandre den situation, du er i. Og de positive til at minde dig om, hvorfor det er værdifuldt for dig at træne op til og gennemføre et halvmarathon.
Her bliver det meget subjektivt. Hvad fungerer for dig, fungerer nødvendigvis ikke for andre – og omvendt. Du skal derfor lytte til dig selv. Husk – du skal bruge dine kick-startere for at fastholde og styrke din motivation. Og du skal bruge din motivation, fordi du ønsker en forandring. Og forandring kræver forvandling. Du kan ikke forvente, at der sker noget nyt og anderledes, hvis du fortsætter, som du plejer.
Start med at bruge dine kick-startere hver dag
Hver morgen gentager du dine kick-startere, både de negative og de positive
Del dine drømme, mål og kick-startere med andre
Nu har du skabt et netværk, en opbakning, der rækker langt ud over dig selv. Det forpligter, det støtter dig
Fejr dine sejre. Undgå at slå dig selv, når du ikke lykkes
Det er let af slå dig selv i hovedet, hvis du “falder i” eller ikke gør, hvad du har lovet dig selv. Det får du bare intet ud af. Det gør dig kun skamfuld og demotiverer dig.
Lær at sige “pyt” og mind dig selv om, at i morgen er du endnu mere motiveret for at gøre det, du har sat dig for
Gør dine mål synlige
Skriv dem op og sæt dem på køleskabet eller andre synlige steder
Lav en plan, du gør synlig. Og notér hver dag, hvad du er lykkedes med
Hvad skal du gøre? De positive kick-startere
Hvad skal du undgå? De negative kick-startere
Brug dine sejre til at sætte dig nye mål
Der er intet så motiverende, som når du lykkes/er på vej til at lykkes. Så brug den energi til at sætte dig nye mål
På sigt kan du måske sætte anvendelsen af dine kick-startere ned, og primært bruge dem, når din motivation svigter. Men brug dem – og gerne oftere end du tror, du behøver. For gentagelsen i mønstre, herunder at gentage kick-startere, hjælper dig med at ændre mønstre.
Hos os i LOOP kender vi alt til at bruge kick-startere. Og vi erkender blankt, at vi bruger nogle af dem, hver eneste dag. For vi er som vores medlemmer. Vi skal også have noget, der hjælper os med at holde motivationen.
Forandringer kræver forvandling. Og forvandlinger tager tid. Læs gerne om vores egen Flemming, der tog et kæmpe vægttab. Det tog tid. Det var ikke altid en perfekt rejse. Men netop Flemmings evne til at holde fast i lang tid førte ham sikkert i mål.
Hvis du oplever, at det, der motiverer andre, ikke motiverer dig, er du ikke alene. Langt fra. For der er store forskelle på, hvad der motiverer os, og ikke mindst hvilke rammer vi skal have for at lykkes. Vi er særligt opmærksomme på, at netop din motivation er nøglen til dine succeser. Ligegyldigt om det drejer sig om vægttab, bedre form, mere styrke eller blot oplevelsen af en krop, der fungerer bedre – så kræver det forandringer. Forandringer fra, hvad du har gjort tidligere. Det er netop her, motivationen kommer i spil. For det er den, der skal drive forandringsprocessen. Uden motivation, ingen forandring og dermed ingen succes.
Vi rakte ud til en af Danmarks mest anerkendte eksperter, når det kommer til motivation og forandringer. Det er professor Henning Langberg, som i dette interview deler ud af sine erfaringer med motivation, særligt når det drejer sig om de ændringer, vi søger i forbindelse med træning og kost.
Interview med Professor Henning Langberg
Info om Henning Langberg
Henning Langberg, professor i rehabilitering ved Københavns Universitet, forsker bl.a. i træningsmotivation. Han har skrevet bogen ”MOTIVATION – Nå i mål med din træning” sammen med fysioterapeut og konceptudvikler, Brian Overkær, og cand. scient. i idræt med speciale i sportspsykologi, Nicklas Pyrdol. Henning Langberg er til daglig leder af Center for Sund Motivation på Københavns Universitet.
“Man kan sige, at motivation er vores samlede drive til at gøre noget. Om det er en hobby, et fysisk gøremål i hjemmet eller en forandring af vores liv, fx at komme i bedre form, tabe os, opnå større velvære, blive klogere. Det hele styres af vores motivation. Den er så at sige afgørende for den succes, vi kan opnå”, fastslår Henning Langberg.
Hvis motivationen er så vigtig, hvad er det så, der tænder den – eller slukker den, spørger vi nysgerrigt. “Motivationen aktiveres enten af indre eller ydre faktorer. Og nogle gange i et mix. Indre faktorer kan fx være dårlig samvittighed, noget vi gerne vil opnå, angst eller frygt. Ydre faktorer kan fx være lægen eller en god ven/familiemedlem, noget eller nogle vi ser op til og aspirerer efter. Og der er, som du ser, både positive og negative faktorer, der kan kick-starte vores motivation” fortæller Henning Langberg.
“De negative kickstartere er meget effektive som igangsætter. Man kender det fra sig selv. Nu skal der altså ske noget. Men skal man lykkes på den lange bane, er de positive kickstartere bedst til at fastholde motivationen. Primært fordi, man ved kickstarteren tilbyder noget bedre, noget værdifuldt. Ikke noget, man skal flygte fra. Men noget, man gerne vil søge hen til”, siger Henning Langberg og fortsætter “og det helt afgørende, som vi har fundet er, at det er ikke nok at kickstarte sig selv en gang. Det er en kontinuerlig proces. Vi har sågar set eksempler på personer, der skal kickstarte sig selv forfra hver morgen!”
I LOOP er vi meget opmærksomme på, hvad det er, vores medlemmer ønsker at opnå med deres medlemskab i LOOP. Der er nemlig ikke kun én årsag til at træne i LOOP.
Derfor er vi også interesseret i at spørge Henning Langberg, om vi alle drives af de samme faktorer. “I vores arbejde med motivation fandt vi hurtigt frem til, at der var mange forhold, der gjorde sig gældende. Vi gennemførte en lang række test og fandt frem til en række specifikke typer. Vi kalder dem motivationstyper. Når man forstår, hvilken motivationstype man bedst matcher, forstår man også meget bedre, hvad det er, man skal søge at omgive sig med, når man skal motiveres. Og ikke mindst, hvad man skal undgå”.
Resultatet af de mange tests med kickstartere og motivation har skabt fem motivationstyper. Her gennemgår vi sammen med Henning Langberg de fem motivationstyper og lader Henning kommentere på hver enkel.
Makkeren er motiveret af samværet med andre og de sociale relationer, der opstår i forbindelse med en aktivitet.
Kendetegn for makkeren
Makkeren vil typisk være en person med et stort socialt netværk og interesser, der kræver, at flere er sammen om en aktivitet.
En makker kan fx sige:
“Der skal også være plads til hygge, når vi træner”
“Det er dejligt, når vi kan være sammen om noget”
Sådan motiveres makkeren
Makkeren vil gerne være engageret i sine aktiviteter sammen med andre og kan have svært ved at se meningen med at lave aktiviteter alene. Det kan være mindst lige så vigtigt at vide, hvem der kommer, som hvad der skal ske. At træne og præstere sammen med andre, hvor man kender hinanden, vil være energigivende for makkeren.
Tænkeren har brug for at vide, hvorfor en aktivitet gør godt. Der skal være mening med galskaben.
Kendetegn for tænkeren
Tænkeren vil typisk være et vidende menneske, der funderer over tingene, spørger og søger ekstra viden om sin træning eller kost.
En tænker kan fx sige:
“Jeg har søgt en del på nettet omkring min motion.”
“Hvad gør denne øvelse egentlig godt for?”
Sådan motiveres tænkeren
En tænker har brug for at vide, hvordan træning eller sund kost virker i kroppen og motiveres fx af at forstå, hvorfor en specifik øvelse kan hjælpe til at nå et bestemt mål. Det kan være gavnligt for tænkeren at sætte sig godt ind i en specifik motionsform eller eksempelvis viden om sæsonens frugt og grønt.
Mesteren er nysgerrig, elsker at lære nye færdigheder og udvikle sin kunnen.
Kendetegn for mesteren
Mesteren kan lide at lære, læse og studere – og ikke mindst øve sig. Mesteren søger inspiration og trives med at mærke fremgang. Mesteren vil gerne være dygtigere og dygtigere.
En mester kan fx sige:
“Det er skægt at følge min træning med mit BeeFit-ur”
“Jeg vil gerne lære, hvordan jeg bliver bedre til at udføre øvelsen”
Sådan motiveres mesteren
Mesteren brænder for at udvikle sig. At udfordre sig selv til at lære noget nyt, fx at løbe 5 km eller få en mesterserv i tennis trigger en mester. En mester har brug for at se fremgang og vil især motiveres af træningsformer, hvor man kan og skal øve sig – på fx løbestil.
Medskaberen er mest motiveret, når han eller hun selv er med til at bestemme farten.
Kendetegn for medskaberen
En medskaber vil typisk være et engageret og selvstændigt menneske, som er dybt engageret i job og/eller fritidsinteresser og familie. En medskaber sætter gerne sit personlige præg på tingene.
En medskaber kan fx sige:
“En skade i hoften har sat en stopper for mit golfspil. Jeg er dog blevet webredaktør for klubben, så jeg har stadig en finger med i spillet.”
“Det betyder meget for mig, at jeg selv kan planlægge min træning, så jeg har lavet mit eget program til cirklen”
Sådan motiveres medskaberen
Medskaberen har brug for at blive taget med på råd. Indflydelse, involvering og deltagelse er nøgleord. Medskaberen er mest motiveret, hvis han eller hun oplever fleksibilitet og forandring. En medskaber kan lide at eksperimentere og lege efter humør.
Vinderen er drevet af at slå rekorder og vinde – over sig selv eller andre i samme miljø og situation.
Kendetegn for vinderen
En vinder trives i et miljø, hvor der er noget på spil, og resultaterne let kan måles. En vinder behøver ikke nødvendigvis at vinde for at have det godt – det kan også bare være den ærlige dyst, der gør livet sjovt.
En vinder kan fx sige:
“Lægen havde sjældent set så flot et blodtryk som mit”
“Det er ikke så sjovt, når man ikke kan følge med drengene længere.”
Sådan motiveres vinderen
Vinderen bliver tændt af at konkurrere med sig selv eller andre. En vinder rykker, når der skal kæmpes for at indhente en træningsmakker eller nå et ambitiøst mål. Resultater og målbare præstationer er vigtige. En vinder kan holde sig selv til ilden ved at få jævnlig feedback på, hvordan træningen går – også i forhold til andre.
Hvordan vil du anbefale vores medlemmer at bruge motivationstyperne, spørger vi afslutningsvis Henning Langberg. “Vær ærlig overfor dig selv. Hvilke af typerne passer bedst til dig? Det er så den, der er den styrende. Og sandsynligvis kan du også genkende dig selv i en af den andre typer. Tænk på denne som din sekundære type.”
“Er du fx vinderen, men også ser dig selv i makkeren, så opsøg konkurrencer med andre, find udfordringer du kan tage sammen med andre osv. Er du Mesteren, men også ser dig selv i Tænkeren, så vær opsøgende på nettet om træning, spørg endelig i dit LOOP-center og bed om at få vurderet, hvor godt du fx gennemfører en øvelse” siger Henning Langberg og afslutter “Motivation er den mest afgørende faktor for at lykkes. Når du først tør være ærlig om de faktorer – positive eller negative – der kickstarter dig, så brug dem. Brug din motivationstype til at skabe præcis de omgivelser, der hjælper dig. Husk, at vi alle har noget, der gør vi “snubler”, altså der hvor vi opfinder undskyldninger for os selv. Lav et snublekort, så du ved, hvor og hvad, der gør dig sårbar. Motivation drejer sig ikke om perfektion, men om progression. Det lange seje træk”, understreger Henning Langberg.
Har du lyst til at blive endnu klogere på motivation? Så klik her
Vi ved det godt allesammen. Vi skal spise grøntsager hver dag, men det er ikke altid ”nemt” at finde noget grønt, som man virkelig har lyst til at spise. Ofte bliver det det samme, som du altid spiser. Ikke fordi der er noget galt i det. Men måske ikke ligefrem det mest inspirerende.
I denne artikel vil jeg prøve at komme med et par forslag til, hvordan du nemt kan lave lækre retter med masser af grønt på en let måde, så det både bliver let at tilberede og appetitligt at spise.
Skrevet af Steffen Aarøe, Retail konsulent i LOOP Fitness
Jeg er i den ”heldige” situation, at jeg for ca. 15 år siden fik konstateret Type2-diabetes også kendt som ”gammelmandssukkersyge”. Heldig, nej det nok ikke det rette ord, men det gjorde, at jeg begyndte at løbe og styrketræne, samt jeg begyndte at kigge mere på den mad, jeg spiste.
Alt dette for jeg kunne holde min sukkersyge nede og samtidig få lov til at spise flere af de ting, som jeg holder af – nemlig kage og slik.
Det betød også, at jeg var nødt til at begynde at tænke over mine madvaner. Det var og er ikke let, og jeg synes, som mange andre nok også gør, at det er svært få lavet spændende grønsagsretter, som man har lyst til at spise. Jeg er nok ikke den eneste, der har stået i supermarkedet og kigget på broccoliblandingen og tænkt: ”Den tager jeg med hjem, for det er nemt”.
Når man så får broccoliblandingen kogt, ja så er den udkogt, kedelig at se på og ikke værd at spise.
Det ville jeg gerne gøre noget ved, både for mig selv og resten af familien, så her kommer tre af mine favoritter til nemme måder at lave grønsager lidt mere spændende på.
Rødbeder og spidskål
Tilberedningstid 15-20 min
Denne blanding er blevet en af vores familiefavoritter, fordi den giver et godt kick til flere forskellige retter. Den er fyldt med god smag og masser af godt bid.
Det bruger jeg
Sådan gør jeg
Broccoliblanding med pikantost
Tilberedningstid 10-12 min
Denne her lærte jeg at lave med grøntsagsbund, og så har den udviklet sig til broccoliblandingen. Grunden til at jeg er gået over på broccoliblandingen er, at jeg gerne vil have lidt mere ”bid” i mine grønsager.
Det bruger jeg
Sådan gør jeg
Bagte rødbeder og gulerødder
Tilberedningstid: 45-70 min
Du kender det sikkert ligeså godt som jeg. Efter at have købt en pose rødbeder, var jeg nødt til at få dem brugt og finde en god måde at spise dem på. Men spørgsmålet var lige, hvordan jeg fik noget smag ind i retten?
Det bruger jeg
Sådan gør jeg
I denne artikel vil vi hjælpe dig med at dykke ned i noget af det mest fundamentale for os mennesker – nemlig vores vaner. Du vil lære noget om, hvorfor vi er vanemennesker (bare rolig, det er vi alle på et eller andet plan), om hvad vaner gør ved os – og ikke mindst, hvad der kræves, hvis du vil ændre en vane eller introducere en ny vane.
Skrevet af Christiin Noell Nygaard, Centerleder i LOOP Vanløse & Dragør, og Michael Olrik-Andersen
Hvis du oplever, at du dagligt eller næsten dagligt gentager adfærd eller mønstre, så er du langt fra den eneste. Du gør nemlig langt de fleste ting i din dagligdag uden at tænke nævneværdigt over det. Du har nemlig vaner. Altså adfærd og mønstre, som du gør automatisk.
Netop fordi vaner styrer så store dele af vores liv, er det værd at kigge sig selv efter i sømmene og identificere, hvilke vaner:
Og lige så vigtigt er det at identificere den eller de faktorer, der igangsætter dine vaner. Lad os kalde dem triggers eller igangsættere. Når du trigges, sættes dine vaner automatisk i gang. Du er ofte slet ikke klar over det.
Så når vi taler om vaner – både de gode og de dårlige vaner – er det vigtigt, at du lærer dine igangsættere og triggers at kende. For først når du kender og accepterer BÅDE dine vaner og dine triggers, kan du gøre noget ved dem.
Lille opgave til dig selv:
Ikke alle vaner arbejder til din fordel. Dem kalder vi de dårlige vaner.
Spørgsmålet, vi (næsten) alle stiller os, er, hvordan vi slipper af med dårlige vaner?
I dette udsagn ligger der faktisk et andet udsagn, som vi med fordel kan huske at spørge os selv om, nemlig:
Hvad vil jeg udskifte min dårlige vane med?
– med andre ord, når du ønsker at fjerne noget negativt, søger du allerede mod at erstatte dette med noget positivt.
Næste lille opgave til dig selv:
Nu har du ikke alene sat ord på din dårlige vane. Du har også sat ord på, hvad du ønsker i stedet. Og ikke mindst har du givet dig selv en klar og entydig motivation for at ændre vanen. Du har nemlig givet dig selv et udbytte, som du vil blive glad for.
At sætte disse tre ting sammen:
– er første skridt mod den forvandling, du ønsker.
At sætte ord på sine vaner er første skridt. Nu kommer det afgørende. Nemlig at sætte handling bag ordene!
Hvis du ønsker at forvandle dårlige vaner til gode, kræver det en forandring i din adfærd. Og adfærden starter med dine tanker. Dine tanker bliver til bevidsthed. Din bevidsthed er startskuddet for ændring af adfærd.
Så forandringen starter med dine tanker. Og udleves gennem adfærd. Tænk på det.
OBS: Dette er generelle råd til alle. Der kan være faktorer, der gør det lettere eller sværere for dig rent faktisk at gennemføre dine forandringer. Hvis du er en af dem, anbefaler vi, at du tager fat i os nede i dit LOOP center, så vi kan hjælpe dig på vej.
1. Et lille skridt ad gangen
Du har måske en lang liste af vaner, du gerne vil ændre. Tag en ting ad gangen. Og bid din forandring op i små bidder. Sæt dig nogle enkle delmål. Og husk at fejre dem, når du når dem. Alt tager tid. Det kan tage op til 60 dage (sågar mere) at ændre en dårlig vane til en god, afhængig af hvor dybt vanen stikker.
2. Lad være med at straffe dig selv, når den gamle vane indhenter dig
Det hele går derudaf. Den gamle vane er snart ude af syne, den nye smiler til dig hver dag. Og så – så falder du i med begge ben. Lad være med at straffe dig selv. Den virkelige test af dig selv og dermed værdien af det, du gerne vil opnå med den nye vane, er din evne til at tilgive dig selv og komme tilbage på sporet.
3. Gør dine fremskridt synlige for dig selv – og andre (hvis du har nogen, der hepper på dig)
Der er intet så bekræftende som synlighed. Find ud af hvordan du vil gøre det synligt for dig selv – og andre. Nogle bruger små sedler på køleskabet. Andre en kalender. Andre igen deler det over aftensmaden. Gør det synligt. Gør det virkeligt.
4. Lad triggers styre dig
Som du læste tidligere, igangsættes dine vaner af triggers. Så benyt dig af dette. Hvis din nye, gode vane trigges af fx frisk frugt, så sørg for, at det er det første, der møder dine øjne, når du åbner køleskabet. Hvis du vil træne mere, så sørg for at have dit træningstøj liggende klart ved din taske, som noget af det første du ser. Osv. Brug triggers til at trigge de gode vaner – og undgå de triggers, der trigger de dårlige vaner.
5. Morgenstund har guld i mund
At ændre vaner kræver viljestyrke. Absolut. Viljestyrke og disciplin. Og den har vi mest af om morgenen. Så sørg for at gøre mest for dine gode vaner om morgenen, når din viljestyrke og disciplin er størst. Og brug disse ”sejre” til at undgå at lade de gamle vaner styre dig senere på dagen.
At ændre vaner er noget af det sværeste. Husk, at vi hos LOOP vil gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe dig på vej – med at komme af med dårlige og introducere nye, gode vaner.
Udstyret i LOOP er designet for at gøre din træning ukompliceret og gøre det lettere for dig at få trænet hele kroppen. Men hvordan kan du så bedst udnytte dette? Og hvordan kan du få mest ud af de 2 runder i cirklen, som LOOP anbefaler alle vores medlemmer?
Sig goddag til HIIT. Sig goddag til High Intensity Interval Training. Eller på dansk Høj Intensitets Interval Træning.
I denne artikel vil vi fortælle om fordelene ved HIIT, hvordan du kan gennemføre den i LOOP – både i cirklen og i cardioudstyret. Og du vil blive klogere på forskellen mellem lav intensitet og det at give den fuld gas på en 10’er!
Skrevet af Stig Witzner og Steffen Aarøe, Retail konsulenter i LOOP Fitness
HIIT står for “Høj Intensitets Interval Træning” og er træning i højt tempo i korte intervaller, hvor du presser dig selv maksimalt.
Det ene er altså tiden: Korte intervaller (fra 10-45 sek).
Det andet er intensiteten: Maksimalt pres. 9-10 på intensitetsskalaen*.
*Forestil dig en skala fra 1-10, hvor 1 er som at sidde i sofaen og se en romantisk komedie. 10 er at føle dig som jaget vildt af en alien eller tilsvarende skræmmende væsen, der vil dig til livs.
Hos os i LOOP er intervallerne i maskinerne i cirklen 45 sekunder, hvor der er indbygget pause, som er dit skifte mellem maskinerne. Du får altså omkring 30-35 sekunder i hver maskine, hvor du skal give den fuld gas, intensitet 9-10, når du træner HIIT.
Forestil dig kroppen som en motor. Når kroppen skal levere på lav intensitet, bliver den kun lidt presset og kan blive ved i lang tid. Presser du derimod kroppen til at levere maksimal intensitet, skal motoren levere maksimalt. Så der kommer altså maksimalt pres på både muskulatur, hjerte og lunger. Til gengæld kan kroppen kun levere denne store intensitet kort tid.
De korte intervaller med høj intensitet gør, at du kan træne mere tidseffektivt med HIIT, end du kan med en lang træning ved lav intensitet. Den massive belastning, som er positiv for kroppen, presser og styrker hele din krop, lige fra lunger og hjerte til muskler og hjerne. HIIT er derfor en af de mest effektive veje til at forbedre din kondition og forbrænde kalorier.
HIIT træning er i dag en fast del af træningen i alle sportsgrene. Fra håndbold-, fodbold- og badmintonspillere til selv udholdenhedsatleter som Jonas Vingegaard. Alle har HIIT træning som en del af deres træning. Fordi det virker.
For at få effekt af HIIT-træning er det vigtigt at få pulsen op. Du kan ikke bare sidde og ”snakke strikkeopskrifter”. Om du er 17 år eller 77 år, kan du lave HIIT-træning. Du skal selvfølgelig tilpasse intensiteten og træningen til det niveau, du er på. Det hjælper vi dig til i LOOP.
Lad os gentage de to vigtigste regler:
Intensitet: 9-10 på en 10-skala
Tid: Kort tid
– I maskinerne, 45 sek. Følg ”dinget”
– I cardio-udstyr (se eksempel nedenfor)
Du kan også køre HIIT på romaskinen. På romaskinen er der et program, hvor du kan træne intervaller. Intervallet er 30 sekunders intenst arbejde (husk 9-10 på en 10-skala), efterfulgt af 30 sekunder hvor du slapper af. Hav fokus på din teknik i romaskinen. Husk at vi altid står klar til at hjælpe dig i gang.
Du kan også lave HIIT på cyklen. Nedenfor ser du et eksempel på, hvordan Steffen træner HIIT på cyklen. Steffen er begyndt at køre intervaller på 5 minutter, hvor han kører 5 x 1:00 min:
Belastningen på cyklen under de 20 sekunder er så hård, at pulsen og vejrtrækningen begynder at stige. Når Steffen kommer til de 10 sekunder, sætter han omdrejningerne helt op, så puls og vejrtrækning løftes maksimalt.
Steffen har testet med at køre 4 gange ad 5 minutter med 2 minutters pause imellem hvert cykelsæt.
Her har vi sat Steffens træning ind, så du kan se, hvordan hans puls udvikler sig gennem hans HIIT-intervaller.
Ud over de fysiologiske fordele med bedre iltoptag og større muskelstyrke giver HIIT træning en række afgørende fordele, som fx:
Hvis du gerne vil have mere ud af din træning og den tid, du anvender til træning, så er det en rigtig god idé at gøre den mere HIIT-agtig. Din træning bliver sjovere, den går hurtigere, den bliver mere effektiv, din forbrænding sættes i vejret, og din følelse efter træning bliver bedre og mere tilfredsstillende.
Vi ønsker dig nogle rigtigt gode HIIT i LOOP!