Få det bedste udgangspunkt for en god skiferie

Du skal have styrke og udholdenhed i benene, for når du står på ski, stilles der krav til forlår, baglår og balder. Disse muskler arbejder hårdt, når du udfører skiløb, især når du bøjer knæene og udfører sving.

Stabilitet i dit skiløb kræver stabilitet i muskulatur og led. God benstyrke bidrager til bedre stabilitet, hvilket er afgørende på ski. Når du svinger ned ad bakken, oplever du varierende terræn, og stærke ben hjælper med at absorbere stød og bevare balance.

Din skiteknik er også afhængig af din benstyrke. Veltrænede ben gør det lettere at vedligeholde en god teknik. Når dine muskler er stærke, kan du lettere kontrollere dine bevægelser og reducere risikoen for skader.

Skiløb kan være fysisk krævende, især hvis du tilbringer hele dagen på pisten. Stærke benmuskler hjælper med at forsinke trætheden og øger din udholdenhed, så du kan nyde mere tid på ski.

En god afbalanceret træning, der inkluderer benstyrke øvelser, kan hjælpe med at forebygge skader som forstuvninger og forstrækninger. At have stærke muskler omkring knæene og anklerne kan reducere risikoen for skader. Brug LOOPs balancebræt eller Bosu-bold til at træne netop disse i centeret.

Generelt set er en god fysisk form vigtig for at få mest muligt ud af din skiferie og minimere risikoen for skader. Det anbefales at inkorporere både styrketræning og konditionstræning i din træning for at forberede dig bedst muligt på skisæsonen. Så er det jo heldigt, at dit LOOP center er førsteklasses leverandør af denne træningskombination.

Vi har sat et lille program sammen til dig, som vil hjælpe dig med at få større styrke i benene og derved en bedre og mere sikker skiferie. Hvis du laver nedenstående program 2-3 gange om ugen, giver du dig selv de bedste forudsætninger.

Lav 10-15 gentagelser pr. sæt og lav 2 sæt pr. øvelse. Ved sidehop kan du dog prøve at hoppe flere og flere gange, eks: 10 i første uge, 16 anden uge, 20 tredje uge, etc.

Husk at opvarme grundigt, før du begynder på øvelserne, og konsulter en læge eller fysioterapeut, hvis du har specifikke sundhedshensyn eller skadeproblemer. Disse øvelser bør tilpasses individuelle behov og færdigheder. Det er ligeledes en god idé at teste dit skiudstyr for at sikre, at bindingerne er korrekt indstillet, og at skiene passer til dig. Korrekt indstillet udstyr kan forbedre din præstation og reducere risikoen for skader.

Læs flere artikler fra LOOP

Træn sammen med din familie

I LOOP kan du træne sammen med dine børn og få det passet ind i din hverdag. For mange af os, er det meget nemmere at komme ud ad døren, hvis det er noget vi gør sammen. Træning behøver ikke være en sur pligt, men kan faktisk være en sjov familieaktivitet. Med vinterferien der venter lige om hjørnet er det en oplagt mulighed for, at hive familien væk fra skærmen og ned i det lokale center, for at træne sammen.

LOOP cirklen – i børnestørrelse

Vi kan ikke sige med garanti, at vi er det eneste fitnesscenter, hvor der er specialudviklede maskiner til børn, men vi er ret overbeviste om, at vi er den eneste landsdækkende kæde med det unikke tilbud. Maskinerne er skånsomme ved kroppen og helt som voksne anbefales styrketræning, så gælder det også børn nu. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn styrketræner tre gange om ugen, da det er vigtigt for kroppens udvikling, at barnet bruger kroppen. Hvis det er vanskeligt at få ungerne afsted til udendørs aktiviteter som fodbold osv., nu hvor det bliver koldere, er en tur i cirklen måske et godt valg for dig og din familie.

Dit barn kan træne i cirklen allerede fra 7 år – og vi sikrer naturligvis, at al træning bliver grundigt gennemgået af en professionel instruktør, så både du og dit barn kan træne trygt og sikkert.

Læs flere artikler fra LOOP

LOOP-Tjek. Hvorfor og hvordan?

Men hvad er det?

I LOOP bruger vi en kropsanalysescanner til at måle mængden af muskler, fedt, væske osv. i stedet for det blotte øje.

Vores scanner sender en svag elektrisk spænding gennem kroppen. Det er ikke noget du kan mærke. Denne spænding glider igennem væske og velhydrerede muskler med lethed, men registrerer modstand, når den møder svært gennemtrængeligt væv som fedt.

Baseret på denne måling, kan vi danne os et overblik over, hvad kroppen består af, og vi kan dermed bedre hjælpe medlemmet med at opnå deres ønskede mål for træningen. Dette gøres i samarbejde med en instruktør i LOOP.

Lad os eksempelvis sige, at målingen viser en abdominal fedtprocent på 22. Dette tal bør maksimalt være 12, og træning samt forbrænding af kalorier kan være med til at sænke det. Derfor kan vi fx anbefale, at medlemmet reducerer sit sukker- og fedtindtag samt træner 3 gange om ugen. Læs gerne mere om vaner og kost i denne artikel.

Vi tager en måling igen en måned senere, og ser om der er en forandring i tallene og tilpasser derefter træningen ift. denne.

Det er også muligt at måle fremgangen i muskelmasse, hvis medlemmet ønsker det. Det er dog ikke altid helt så synligt på kroppen at muskelmassen er blevet øget. Det kan være demotiverende at træne i 3 måneder uden at se et synligt resultat. Ved at bruge LOOP-tjekket kan man måle fremskridtet og derved bevare motivationen, da der er synlige resultater af den hårde træning. Vi har skrevet en artikel om, hvordan du selv bliver stærkere på fire uger i LOOP-cirklen.  

En yderligere fordel ved LOOP-Tjekket er, at medlemmet ud fra de målte værdier kan se sit hvilestofskifte. Hvilestofskiftet viser, hvor mange kalorier der forbrændes i løbet af en dag i hvile. Dvs. selv hvis man hviler i 24 timer, bruger kroppen stadig x-antal kalorier til at holde kroppen i gang.

Ved at kende dette tal, kan man se om man får kalorier nok, da der også skal indregnes kalorier for aktivitet. Dette bliver ofte overset i en travl dagligdag. Samtidig kan man, i tilfælde af at målet er vægttab, regne ud, hvor mange kalorier man skal indtage for at være i kalorieunderskud og derved opnå et vægttab. Således kan vægttabet gøres mere skånsomt for kroppen, samt planlægningen bliver lettere. De fleste af os har prøvet at være sultne af den ene eller anden grund. De færreste af os, er deres bedste selv, når maven knurrer. Et mindre kalorieunderskud, i en længere periode er derfor både mere holdbar – for dig og dine omgivelser.

Et godt råd, når der skal tages et opfølgende LOOP-Tjek, er at du genskaber de omstændigheder som ved det første LOOP-Tjek: Samme tidspunkt på dagen, før eller efter træning, før eller efter et måltid. Anbefalingen er at tage målingen før træning og tidligst 3 timer efter sidste måltid.

Så selvom du ikke er helt tilfreds med din krops udseende, kan den stadig være sund og stærk, og det modsatte kan også være tilfældet.

Brug LOOP-Tjekket. Det er inkluderet i dit medlemskab, og kan være en god rettesnor samt et nyttigt redskab til at nå dine mål eller ønsker med træningen.

God fornøjelse.

Læs flere artikler fra LOOP

Ferietid er – også – træningstid

Træning med håndklæde

Et af det bedste træningsredskaber, når du er på ferie, finder du på badeværelset eller i strandtasken. Nemlig håndklædet. Håndklædet udgør et perfekt træningsredskab til at aktivere en lang række muskler på skuldre og ryg, der kan være svære at komme til uden for et træningscenter. Her er nogle gode øvelser, du kan prøve:

Trappetræning

På de fleste hoteller og resorts finder du trapper. Enten inden for eller uden for. Brug disse til at træne både puls og styrke. Og med lidt fantasi kan du lave nogle spændende øvelser. Vi giver dig her et par øvelser, du kan prøve:

Træning i vandet/i havet

Ferietid rimer på vand og hav. På strand og ved poolen. Hvorfor ikke gøre det til en oplagt chance for sjov og effektiv træning? Her følger et par effektive øvelser, som med sikkerhed giver sved på panden!

Ferietid behøver ikke kun være slappe-af-tid. Ferietid kan også være træningstid. Og tænk på de åbenlyse fordele:

• Du fastholder eller ligefrem udbygger din gode form, du har opbygget i LOOP
• Det er meget lettere at komme i gang med træningen igen, når du kommer hjem
• Du kan nyde alle de gode sager på ferien med god samvittighed

Læs flere artikler fra LOOP

Er makkertræning det, du skal bruge?

Hvorfor virker makkertræning?

Lad os straks fastslå, at makkertræning ikke er noget for alle. Måske er du en af dem, der har det bedst med at træne alene, stå for din egen træningsplan – og ikke mindst har du evnen til at presse dig selv maksimalt, når du træner alene. Så giver denne artikel dig i højere grad forståelse for, hvorfor andre motiveres af at træne med andre.

Træning sammen med andre virker ekstra godt for dig, der gerne vil præstere og lykkes sammen med andre. Men lige så vigtigt er det, at træning sammen med andre gør noget ved dig selv, dit ansvar for træningen og dit ansvar for andre. Man kan sige, at du ikke alene længere kun er ansvarlig for din egen træning. Du er også ansvarlig for andres – og omvendt.

Det betyder fx:

• Du har lettere ved at holde dine træningsaftaler, fordi du har lovet andre at møde op
• Du har lettere ved at holde din motivation oppe, selv om du egentlig er lidt flad på batterierne – fordi du skylder de andre at være motiveret
• Du har lettere ved at komme dig over en lille krise undervejs i træningen, fordi de andre motiverer dig til at blive ved
• Du får at kick af at give god energi til andre. En af de bedste gaver ved at give til andre

Så, når du er en person, der trives ved at træne med andre, får du rigtig meget ekstra ud af at gøre netop dette.

Hvordan kan du træne med andre?

Der er flere måder, som kan hjælpe dig til at træne med andre i LOOP:

• LOOP-Max hold
• Find dig en eller flere træningsmakkere gennem opslag i dit lokale LOOP-center
• Bring en god ven/familiemedlem/kollega med til træning

At træne med andre kan for mange være meget givende. Og i LOOP har du flere muligheder. Er makkertræning og træning med andre ikke noget for dig, er det nok fordi, du motiveres af at træne alene, at presse dig selv og mærke dig selv – uden andre.

Det skal du have respekt for. Og det har vi i LOOP.

Læs flere artikler fra LOOP

Bruger du dine kick-startere rigtigt?

Kick-startere – negative og positive

Kick-startere er de faktorer, der kan sætte noget i gang i dig – og holder dig gående. Kender du dine kick-startere? Og kender du forskellen mellem dine negative og positive kick-startere?

Negative kick-startere fungerer rigtig godt til at sætte noget i gang hos dig. At få dig til at ændre den situation, du befinder dig i. Det kan fx være:

• Nu skal det være slut. Nu skal jeg tabe mig
• Nu skal jeg altså i bedre form, så jeg ikke bliver sat af på bakkerne
• Nu skal det være slut med at spise slik
• Nu skal jeg have styr på min økonomi

Der er ikke tale om, hvad du gerne vil opnå, eller hvor du ønsker at komme hen. Der er tale om at flytte dig væk fra der, hvor du er nu.

Derfor kalder vi dem negative kick-startere

Positive kick-startere fungerer rigtig godt til at få dig til at holde motivationen. At få dig til at blive ved, selv når det er svært. Det kan fx være:

• Jeg glæder mig til at nå ned på/op på XX kg. Det bliver dejligt
• Jeg glæder mig til at komme i bedre form, så jeg kan følge med mine træningskammerater på bakkerne
• Jeg glæder mig til at spise mere grønt, fordi jeg oplever mere energi i kroppen
• Jeg glæder mig til at få styr på min økonomi, fordi det vil give mig ro i maven

Der er altså tale om det, du gerne vil opnå og det udbytte, du håber at opnå. Det drejer sig altså om, hvor du vil hen med din forandring.

Derfor kalder vi dem positive kick-startere

For at skabe og fastholde en forandring skal du aktivere både negative og positive kick-startere!

Her følger et par eksempler, vi i LOOP kender fra os selv. Måske kan du genkende dig selv i dem?

Hvordan og hvor tit skal du bruge dine kick-startere?

Her bliver det meget subjektivt. Hvad fungerer for dig, fungerer nødvendigvis ikke for andre – og omvendt. Du skal derfor lytte til dig selv. Husk – du skal bruge dine kick-startere for at fastholde og styrke din motivation. Og du skal bruge din motivation, fordi du ønsker en forandring. Og forandring kræver forvandling. Du kan ikke forvente, at der sker noget nyt og anderledes, hvis du fortsætter, som du plejer.

Forandringer kræver forvandling. Og forvandlinger tager tid. Læs gerne om vores egen Flemming, der tog et kæmpe vægttab. Det tog tid. Det var ikke altid en perfekt rejse. Men netop Flemmings evne til at holde fast i lang tid førte ham sikkert i mål.

Læs flere artikler fra LOOP

Find din motivationstype og få succes med din træning

Hvad er motivation egentlig for noget?

“Man kan sige, at motivation er vores samlede drive til at gøre noget. Om det er en hobby, et fysisk gøremål i hjemmet eller en forandring af vores liv, fx at komme i bedre form, tabe os, opnå større velvære, blive klogere. Det hele styres af vores motivation. Den er så at sige afgørende for den succes, vi kan opnå”, fastslår Henning Langberg.

Hvis motivationen er så vigtig, hvad er det så, der tænder den – eller slukker den, spørger vi nysgerrigt. “Motivationen aktiveres enten af indre eller ydre faktorer. Og nogle gange i et mix. Indre faktorer kan fx være dårlig samvittighed, noget vi gerne vil opnå, angst eller frygt. Ydre faktorer kan fx være lægen eller en god ven/familiemedlem, noget eller nogle vi ser op til og aspirerer efter. Og der er, som du ser, både positive og negative faktorer, der kan kick-starte vores motivation” fortæller Henning Langberg.

Positive eller negative kickstartere – hvad fungerer bedst?

“De negative kickstartere er meget effektive som igangsætter. Man kender det fra sig selv. Nu skal der altså ske noget. Men skal man lykkes på den lange bane, er de positive kickstartere bedst til at fastholde motivationen. Primært fordi, man ved kickstarteren tilbyder noget bedre, noget værdifuldt. Ikke noget, man skal flygte fra. Men noget, man gerne vil søge hen til”, siger Henning Langberg og fortsætter “og det helt afgørende, som vi har fundet er, at det er ikke nok at kickstarte sig selv en gang. Det er en kontinuerlig proces. Vi har sågar set eksempler på personer, der skal kickstarte sig selv forfra hver morgen!”

Fra motivation til motivationstyper

I LOOP er vi meget opmærksomme på, hvad det er, vores medlemmer ønsker at opnå med deres medlemskab i LOOP. Der er nemlig ikke kun én årsag til at træne i LOOP.

Derfor er vi også interesseret i at spørge Henning Langberg, om vi alle drives af de samme faktorer. “I vores arbejde med motivation fandt vi hurtigt frem til, at der var mange forhold, der gjorde sig gældende. Vi gennemførte en lang række test og fandt frem til en række specifikke typer. Vi kalder dem motivationstyper. Når man forstår, hvilken motivationstype man bedst matcher, forstår man også meget bedre, hvad det er, man skal søge at omgive sig med, når man skal motiveres. Og ikke mindst, hvad man skal undgå”.

De 5 motivationstyper – hvilken passer bedst til dig?

Resultatet af de mange tests med kickstartere og motivation har skabt fem motivationstyper. Her gennemgår vi sammen med Henning Langberg de fem motivationstyper og lader Henning kommentere på hver enkel.

Sådan kan du bruge motivationstyperne til at få succes

Hvordan vil du anbefale vores medlemmer at bruge motivationstyperne, spørger vi afslutningsvis Henning Langberg. “Vær ærlig overfor dig selv. Hvilke af typerne passer bedst til dig? Det er så den, der er den styrende. Og sandsynligvis kan du også genkende dig selv i en af den andre typer. Tænk på denne som din sekundære type.”

“Er du fx vinderen, men også ser dig selv i makkeren, så opsøg konkurrencer med andre, find udfordringer du kan tage sammen med andre osv. Er du Mesteren, men også ser dig selv i Tænkeren, så vær opsøgende på nettet om træning, spørg endelig i dit LOOP-center og bed om at få vurderet, hvor godt du fx gennemfører en øvelse” siger Henning Langberg og afslutter “Motivation er den mest afgørende faktor for at lykkes. Når du først tør være ærlig om de faktorer – positive eller negative – der kickstarter dig, så brug dem. Brug din motivationstype til at skabe præcis de omgivelser, der hjælper dig. Husk, at vi alle har noget, der gør vi “snubler”, altså der hvor vi opfinder undskyldninger for os selv. Lav et snublekort, så du ved, hvor og hvad, der gør dig sårbar. Motivation drejer sig ikke om perfektion, men om progression. Det lange seje træk”, understreger Henning Langberg.  

Har du lyst til at blive endnu klogere på motivation? Så klik her

Flere grøntsager? Intet problem!

Diabetes-2 som kickstarter

Jeg er i den ”heldige” situation, at jeg for ca. 15 år siden fik konstateret Type2-diabetes også kendt som ”gammelmandssukkersyge”. Heldig, nej det nok ikke det rette ord, men det gjorde, at jeg begyndte at løbe og styrketræne, samt jeg begyndte at kigge mere på den mad, jeg spiste.

Alt dette for jeg kunne holde min sukkersyge nede og samtidig få lov til at spise flere af de ting, som jeg holder af – nemlig kage og slik.   

Det betød også, at jeg var nødt til at begynde at tænke over mine madvaner. Det var og er ikke let, og jeg synes, som mange andre nok også gør, at det er svært få lavet spændende grønsagsretter, som man har lyst til at spise. Jeg er nok ikke den eneste, der har stået i supermarkedet og kigget på broccoliblandingen og tænkt: ”Den tager jeg med hjem, for det er nemt”.

Når man så får broccoliblandingen kogt, ja så er den udkogt, kedelig at se på og ikke værd at spise.

Steffens 3 grøntsagsfavoritter – nemme og lækre

Det ville jeg gerne gøre noget ved, både for mig selv og resten af familien, så her kommer tre af mine favoritter til nemme måder at lave grønsager lidt mere spændende på.

Lær at bruge vaner til at lykkes med dit nytårsforsæt

Hvis du oplever, at du dagligt eller næsten dagligt gentager adfærd eller mønstre, så er du langt fra den eneste. Du gør nemlig langt de fleste ting i din dagligdag uden at tænke nævneværdigt over det. Du har nemlig vaner. Altså adfærd og mønstre, som du gør automatisk.

Netop fordi vaner styrer så store dele af vores liv, er det værd at kigge sig selv efter i sømmene og identificere, hvilke vaner:

• Der er positive for dig – som i vaner, der hjælper dig på vej mod det, du ønsker. De gode vaner
• Der er negative for dig – som i vaner, der bremser eller hindrer dig på vej mod det, du ønsker. De dårlige vaner

Og lige så vigtigt er det at identificere den eller de faktorer, der igangsætter dine vaner. Lad os kalde dem triggers eller igangsættere. Når du trigges, sættes dine vaner automatisk i gang. Du er ofte slet ikke klar over det.

Så når vi taler om vaner – både de gode og de dårlige vaner – er det vigtigt, at du lærer dine igangsættere og triggers at kende. For først når du kender og accepterer BÅDE dine vaner og dine triggers, kan du gøre noget ved dem.

Hvordan forandrer du vaner?

Ikke alle vaner arbejder til din fordel. Dem kalder vi de dårlige vaner.

Spørgsmålet, vi (næsten) alle stiller os, er, hvordan vi slipper af med dårlige vaner?

I dette udsagn ligger der faktisk et andet udsagn, som vi med fordel kan huske at spørge os selv om, nemlig:

Hvad vil jeg udskifte min dårlige vane med?

– med andre ord, når du ønsker at fjerne noget negativt, søger du allerede mod at erstatte dette med noget positivt.

Nu har du ikke alene sat ord på din dårlige vane. Du har også sat ord på, hvad du ønsker i stedet. Og ikke mindst har du givet dig selv en klar og entydig motivation for at ændre vanen. Du har nemlig givet dig selv et udbytte, som du vil blive glad for.

At sætte disse tre ting sammen:

• Hvilken dårlig vane vil jeg af med?
• Hvilken god vane vil jeg erstatte den med?
• Hvad får jeg ud af at skaffe mig af med den dårlige vane og introducere den gode vane?

– er første skridt mod den forvandling, du ønsker. 

Forvandling kræver forandring

At sætte ord på sine vaner er første skridt. Nu kommer det afgørende. Nemlig at sætte handling bag ordene!

Hvis du ønsker at forvandle dårlige vaner til gode, kræver det en forandring i din adfærd. Og adfærden starter med dine tanker. Dine tanker bliver til bevidsthed. Din bevidsthed er startskuddet for ændring af adfærd.

Så forandringen starter med dine tanker. Og udleves gennem adfærd. Tænk på det.

LOOPs 5 gode råd til at komme i gang med din forandring

OBS: Dette er generelle råd til alle. Der kan være faktorer, der gør det lettere eller sværere for dig rent faktisk at gennemføre dine forandringer. Hvis du er en af dem, anbefaler vi, at du tager fat i os nede i dit LOOP center, så vi kan hjælpe dig på vej.

1. Et lille skridt ad gangen

Du har måske en lang liste af vaner, du gerne vil ændre. Tag en ting ad gangen. Og bid din forandring op i små bidder. Sæt dig nogle enkle delmål. Og husk at fejre dem, når du når dem. Alt tager tid. Det kan tage op til 60 dage (sågar mere) at ændre en dårlig vane til en god, afhængig af hvor dybt vanen stikker.

2. Lad være med at straffe dig selv, når den gamle vane indhenter dig

Det hele går derudaf. Den gamle vane er snart ude af syne, den nye smiler til dig hver dag. Og så – så falder du i med begge ben. Lad være med at straffe dig selv. Den virkelige test af dig selv og dermed værdien af det, du gerne vil opnå med den nye vane, er din evne til at tilgive dig selv og komme tilbage på sporet.

3. Gør dine fremskridt synlige for dig selv – og andre (hvis du har nogen, der hepper på dig)

Der er intet så bekræftende som synlighed. Find ud af hvordan du vil gøre det synligt for dig selv – og andre. Nogle bruger små sedler på køleskabet. Andre en kalender. Andre igen deler det over aftensmaden. Gør det synligt. Gør det virkeligt.

4. Lad triggers styre dig

Som du læste tidligere, igangsættes dine vaner af triggers. Så benyt dig af dette. Hvis din nye, gode vane trigges af fx frisk frugt, så sørg for, at det er det første, der møder dine øjne, når du åbner køleskabet. Hvis du vil træne mere, så sørg for at have dit træningstøj liggende klart ved din taske, som noget af det første du ser. Osv. Brug triggers til at trigge de gode vaner – og undgå de triggers, der trigger de dårlige vaner.

5. Morgenstund har guld i mund

At ændre vaner kræver viljestyrke. Absolut. Viljestyrke og disciplin. Og den har vi mest af om morgenen. Så sørg for at gøre mest for dine gode vaner om morgenen, når din viljestyrke og disciplin er størst. Og brug disse ”sejre” til at undgå at lade de gamle vaner styre dig senere på dagen.

At ændre vaner er noget af det sværeste. Husk, at vi hos LOOP vil gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe dig på vej – med at komme af med dårlige og introducere nye, gode vaner.  

HIIT træning på 24 minutter med LOOP Fitness

Hvad er HIIT og fordelene ved det

HIIT står for “Høj Intensitets Interval Træning” og er træning i højt tempo i korte intervaller, hvor du presser dig selv maksimalt

Ud over de fysiologiske fordele med bedre iltoptag og større muskelstyrke giver HIIT træning også en række afgørende fordele, som for eksempel:

• Kort og effektiv træning. Med HIIT bliver dine træningspas kortere og sluger dermed mindre af din tid. Og et træningspas bliver lettere at overskue, hvis du en dag er lidt lav på motivation
• Dejlig afslappet følelse efter træning. Du har måske hørt om kroppens egne ”lykkehormoner”, endorfinerne. De frigives i store mængder efter højintensitets intervaltræning. Så i timerne efter HIIT-træning vil du opleve kroppen lettere og sindet mere frigjort. Smil – du har trænet
• Massiv forbrænding. Selv om selve træningen er overstået på kort tid, er din krop i gang med at forbrænde store mængder kalorier, selv flere timer efter træningen er overstået. Det kaldes efterforbrænding. Det er så at sige en ”gratis forbrænding”, som du kan takke dig selv for
• Resultater. HIIT har vist sig at være særdeles effektiv til at skabe resultater. Det skyldes det massive pres, du udsætter kroppen for under træning. Kroppens respons er at bygge sig stærkere og mere udholdende, så den næste gang bedre kan kapere din intensitet

Alle kan starte HIIT-træning i dag

Det bedste ved HIIT er dets universelle tilgængelighed – uanset om du er en travl forælder, en studerende med en stram tidsplan, eller du bare starter din fitnessrejse, kan HIIT tilpasses til at passe ind i dit liv. For at få den fulde effekt af HIIT-træning, er det vigtigt at få pulsen op. Uanset dit fitness-niveau eller din alder, er HIIT-træning tilgængelig for dig. Naturligvis er det nødvendigt at justere intensiteten og træningen til dit aktuelle fitnessniveau. I LOOP står vi klar til at assistere dig med at gøre netop dette, så din HIIT-oplevelse er både udfordrende og tilpasset til dig.

Hvordan ved jeg at HIIT er noget for mig?

HIIT træning passer perfekt til dig, og her er hvorfor:

1. Effektiv: Du får hurtige resultater selv med stramme tidsplaner. Perfekt til dem, der vil have mest ud af hver minut.
2. Fleksibelt: Det spiller ingen rolle, hvor du starter; HIIT kan justeres til dit niveau.
3. Varieret: Træningen bliver aldrig kedelig takket være masser af forskellige øvelser.
4. Kaloriebrænder: Super god til at smelte fedt både under og efter workout.
5. Sundhedsboost: Forbedrer alt fra hjertesundhed til blodsukker.
6. Mentalt løft: Et naturligt stressnedbringer, der får dig til at føle dig top.

Hvis du vil have noget, der sparer tid, kan tilpasses, og som giver både fysisk og mentalt et boost, er HIIT vejen frem!

Hvor ofte bør man træne HIIT?

HIIT træning kan variere fra person til person, afhængigt af ens fitnessniveau, mål, og generelle livsstil, men her er nogle generelle retningslinjer:

• Begyndere: Hvis du er ny til HIIT, start med 1-2 sessioner om ugen. Dette giver din krop tid til at tilpasse sig de intense træningspas og minimere risikoen for skader.
• Øvede: For dem, der allerede er vant til regelmæssig træning, kan 2-3 HIIT sessioner om ugen være ideelt. Dette sikrer tilstrækkelig tid til restitution mellem sessionerne, som er nødvendig for at opnå de bedste resultater og undgå overtræning.
• Erfarne: Hvis du er i topform og vant til højintensiv træning, kan du måske håndtere op til 4 sessioner om ugen. Det er dog vigtigt at lytte til din krop og give dig selv tid til at restituere ordentligt.

Restitution er nøglen til at undgå overtræning og skader. HIIT er krævende, og kroppen har brug for tid til at reparere og styrke sig selv efter hver session. Inkorporer også lavintensiv træning, styrketræning, og strækøvelser i din ugentlige rutine for en velafbalanceret fitnessplan.

Husk, kvaliteten af dine HIIT sessioner er vigtigere end kvantiteten. Det er bedre at have færre, men mere effektive HIIT træninger end at overbelaste din krop uden tilstrækkelig restitution.

HIIT i fitnesscenteret vs HIIT til hjemmetræning

Herunder vises de 3 forskellige former for HIIT træning, samt eksempler for udøvelse heraf.

Hvordan kommer du igang med HIIT?

Kom godt i gang med HIIT-træningen hos LOOP Fitness ved først at booke en gratis introduktionstime i din nærmeste LOOP, hvor du får en rundvisning og bliver guidet gennem cirkeltræningens principper. Her møder du en LOOP instruktør, som viser dig, hvordan du indstiller maskinerne og planlægger din træning efter HIIT-metoden, med perioder af høj intensitet efterfulgt af korte hvileperioder.

Efter introduktionen vil du være klar til at hoppe direkte ind i vores træningscirkel, hvor du kan sætte personlige mål og følge dine fremskridt. Med konsekvent træning, der let kan passe ind i din hverdag, vil du snart mærke fordelene ved øget kondition og styrke. Husk, at hver session hos os er et skridt på vej mod en varig livsstilsændring for bedre sundhed og velvære.

Ofte stillede spørgsmål om HIIT Træning

Hvad står HIIT for?

HIIT står for High-Intensity Interval Training, og er en træningsmetode, der veksler mellem korte perioder af højintensiv anstrengelse og korte lavintensitetsperioder. Hos LOOP Fitness er lavintensitetsperioden når du skifter maskine.

Hvad er forskellen på HIIT og cardio?

HIIT består af intense aktivitetsperioder afbrudt af korte hvilepauser, og har til formål at maksimere kondition og kalorieforbrænding på kort tid. Cardio udføres derimod ved en konstant, moderat intensitet, og er primært til fordel for hjerte-kar-sundheden og udholdenhed.

Hvor meget forbrænder man ved HIIT?

Generelt kan en person forvente at forbrænde mellem 10-20 kalorier per minut under en HIIT session. Dette betyder, at en 30-minutters HIIT session potentielt kan forbrænde mellem 300-600 kalorier. Det er dog vigtigt at bemærke, at HIIT også kan øge metabolismen i flere timer efter træningen er afsluttet, hvilket kan føre til yderligere kalorieforbrænding, kendt som efterforbrændingseffekten eller EPOC (Excess Post-exercise Oxygen Consumption).

Hvordan laver man HIIT træning?

Du kan lave HIIT træning ved at lave træningsøvelser med maksimal indsats i 20-30 sekunder, hvorefter du tager en kort pause på 10-30 sekunder før du skifter til den næste øvelse. Gentag for en samlet varighed på 20-30 minutter, og sørg for at inkludere både opvarmning og nedkøling for at forebygge skader.

Er HIIT træning sundt?

Ja, HIIT træning er sundt, da det forbedrer hjertesundhed, øger fedtforbrændingen, hæver stofskiftet, forbedrer blodsukkerreguleringen, sparer tid, og styrker muskler samt udholdenhed.