Log ind
Vil du gerne eje et LOOP Fitness center?

Bliv franchisepartner

Om at være franchisepartner

LOOP er et anderledes fitness-koncept. Og med det koncept har vi opnået stor vækst og succes over de senere år. Som franchisetager i LOOP Fitness bliver du dermed en del af et kendt og respekteret, landsdækkende brand, hvilket giver dig et solidt udgangspunkt for at skabe en succesfuld forretning fra første dag.

Tre gange årligt mødes alle franchisetagere samt LOOP A/S til fællesmøder, hvor vi drøfter kædens udvikling. Til disse møder forventes alle at bidrage aktivt med holdninger og ideer.

LOOP Fitness er din forretning

Som franchisepartner er du selvstændigt erhvervsdrivende og selv ansvarlig for at drive og udvikle din forretning. Men som en del af en kæde bakkes du op af sparring fra LOOP’s hovedkontor og dine mange kolleger. Så selvom du er selvstændig, er du bestemt ikke alene. Det er bare en af fordelene ved at være franchisepartner.

I hverdagen har du frie rammer til at udvikle din forretning, så længe du følger de rammer, som er udstukket for konceptet. Og du kan altid trække på kædens aftaler og rådgivning inden for markedsføring, økonomi, udvikling eller andet i det omfang, du har behov for det.

Fordele som franchisepartner

  • Velkendt brand med en stærk visuel identitet
  • Løbende sparring og rådgivning fra kædekontoret
  • Gode indkøbsaftaler og fælles markedsføring
  • Relativt lave etableringsomkostninger med flere finansieringsmuligheder
  • Koncepter og manualer til næsten alt, så du kun skal bruge din tid på salg medlemsservice og udvikling i centret
  • Gode muligheder for at nå ”break even” allerede efter få måneders drift og opnå likviditetsmæssigt overskud allerede i år 1.
Testimonial icon

Jeg bestræber mig på at være så synlig en del af hverdagen som overhovedet muligt. Jeg er selv centerleder i min hjemby Næstved og kommer i de øvrige centre så ofte som muligt. Jeg glæder mig hver morgen til at komme på arbejde og får en enorm energi ud af at være en del af hverdagen i centrene.

Anette Hvidtfeldt, ejer af LOOP i Næstved, Vordingborg, Sønderborg og Maribo

Hvad forventer vi af dig?

Du får meget givet, men i sidste ende handler din succes om din indsats og indstilling til det at drive forretning. En succesfuld franchisetager tager aktivt del i den daglige drift og markedsføring af centret og arbejder gerne selv i centret. Derudover skal du også formå at motivere og udvikle dine medarbejdere, så I sammen skaber et center, som er præget af engagement og høj tilfredshed blandt både ansatte og medlemmer.

Vi kræver ikke, at du kommer med en bestemt baggrund eller erfaring. Til gengæld forventer vi, at du er seriøs, engageret, loyal og indstillet på at arbejde hårdt for at opbygge og vedligeholde din forretning.

Kan du nikke ja til nedenstående?

  • Ledelsesevner der motiverer og udvikler dine medarbejdere
  • Købmandsskab som sikrer, at du hele tiden optimerer dit center
  • Forandringsparathed, da LOOP hele tiden vokser og udvikler sig
  • Færdigheder inden for salg og service, der er med til at sikre høj kundetilfredshed
Testimonial icon

Som franchisepartner får du en komplet pakke, hvor der efter min mening er tænkt på alt.  Men i sidste ende er det op til mig selv at skabe forretningen. Det er ejeren, der gør forskellen, og det tiltaler mig.

Claus Thygesen, ejer af LOOP i Ølstykke

Ansvar for egen succes

Du har først og fremmest ansvaret for din egen succes. Det er din forretning. Men du har også et ansvar over for LOOP Fitness brandet og konceptet. Derfor forventer vi, at du:

  • Til enhver tid forsøger at opnå størst mulig omsætning i dit center
  • Sikrer at centret lever op til de krav og standarder, der er en del af konceptet
  • Har kædeforståelse og efterlever LOOP’s koncept, kultur og værdier
  • Arbejder selvstændigt med den daglige drift af centret
  • Skaber gode økonomiske resultater

Hvad kan du forvente af os?

LOOP A/S har som franchisegiver ansvaret for at sikre dig de bedst mulige rammer og betingelser for at skabe en sund forretning. Heri indgår følgende opgaver og ansvar:

  • Fortsat åbning af nye LOOP centre så længe markedet tillader
  • Landsdækkende markedsføring af LOOP Fitness hele året
  • Fordelagtige kædeaftaler på indkøb, forsikringer og serviceaftaler
  • Løbende udvikling af konceptet
  • Uddannelsestilbud til centerledere og timeansatte medarbejdere
  • Løbende butiksbesøg fra retailkonsulent med rådgivning om drift og markedsføring

Økonomien

Når du åbner et nyt LOOP center, skal du regne med at skulle bruge fra 500.000,- op til 1 mio. kr. afhængig af centertype og -størrelse.

Din løn og indtægt hænger sammen med økonomien i dit center – går det godt, tjener du mere, går det dårligt, tjener du mindre. Der er for alle centres vedkommende budgetteret med en årlig løn til en centerleder. Indtjeningen er afhængig af centrets medlemstal og omsætning samt andre variabler, og der er ingen øvre grænse. 

Vil du være en del af vores succes?

Kontakt CEO, Brian Schneider, på bs@loopfitness.com eller tlf. 30 89 03 24 for nærmere dialog.

Se her hvilke byer, vi søger partnere i lige nu:

Sjælland
– Hundested
– Hornbæk / Dronningmølle
– Stenløse
– Helsinge
– Jyllinge
– Skælskør

Jylland
– Lemvig
– Brabrand
– Højbjerg
– Hørning
– Ebeltoft
– Børkop
– Grindsted
– Billund
– Skjern
– Ribe
– Bramming

Fyn / øer
– Kerteminde
– Otterup
– Nakskov

Bornholm
– Rønne
– Nexø

Listen er dog ikke begrænset til disse byer. Så hvis du går med et ønske om at blive franchisetager i et andet område, vil vi altid gerne høre fra dig. 

Mød vores franchisepartner, Claus

”Jeg endte i fitnessbranchen ved en tilfældighed, men er blevet så bidt af LOOP-konceptet.”

Læs mere

Mød vores franchisepartner, Anette

”Jeg blev smask forelsket i LOOP fra det øjeblik, jeg trådte ind ad døren.”

Læs mere

Mød vores franchisepartner, Kenneth

”Det er vigtigt, at man ikke bare er et medlemsnummer, når man kommer i LOOP.”

Læs mere