Træn grønt med LOOP
Se hvordan her
Bæredygtige valg
Hos LOOP forsøger vi at træffe ansvarlige valg, når vi etablerer og driver vores centre. Vi ved, at vi ikke kan løse alle udfordringer alene, men vi kan tage stilling til de ting, vi selv har indflydelse på.
Derfor arbejder vi blandt andet med træningsmaskiner uden strømforbrug, energibesparende LED-belysning og inventar produceret i Danmark. Flere af de materialer, vi anvender i centrene, er fremstillet af genanvendte eller certificerede råvarer, og vi stiller krav til vores leverandører om ordentlige miljø- og arbejdsforhold.
Samtidig ønsker vi at bidrage positivt til de lokalsamfund, vi er en del af. Vi samarbejder blandt andet med organisationer som Diabetesforeningen og Hjerteforeningen og støtter hvert år indsamlingen til Støt Brysterne.
Vigtigst af alt arbejder vi for at gøre motion nemmere og mere tilgængelig for flere mennesker. Gennem en enkel træningsform, lokale fællesskaber og et inkluderende miljø ønsker vi at hjælpe flere med at holde sig aktive – uanset alder, erfaring og udgangspunkt.
For os handler ansvarlighed både om de valg, vi træffer i driften af vores centre, og om den værdi, vi skaber for medlemmerne og lokalsamfundet omkring os.