Enkel, effektiv og overskuelig træning
LOOPs træningskoncept sikrer dig en alsidig træning af kroppen i et fastlagt træningsprogram, som er lige til at gå til uanset om du er nybegynder, eller du er vant til at træne. På kun 24 minutter er du trænet effektivt igennem.

1. Varm op
Start med at varme op i fem minutter på enten cykel, romaskine, crosstrainer eller løbebånd (findes ikke i alle centre). Herefter er du klar til at bevæge dig over i træningscirklen.

2. Træn
- Start din træning i en af de 16 maskiner i træningscirklen – hvor der nu er plads
- Træn i maskinen i 45 sek, indtil der lyder et DING, og alle skifter til næste maskine
- Alle skifter maskine, hver gang der lyder et DING. Når du har taget to runder i cirklen, er der gået 24 minutter, og hele din krop er trænet effektivt igennem.

3. Slap af
Brug udstrækningsområdet til at køle ned og få strakt musklerne godt og/eller snup en kop kaffe eller te og få måske en snak med nogle af de andre dejlige medlemmer.
Den korte video herunder beskriver godt, hvordan træningen foregår.
For en mere detaljeret beskrivelse af, hvordan det foregår, når du kommer ned i et center, så læs mere her.
Om vores koncept: Alsidigt og effektivt
Træningsformen i LOOP er baseret på to kendte koncepter: cirkeltræning og Høj Intensiv Interval Træning (HIIT).
- Cirkeltræningen sikrer, at du kommer igennem en række forskellige maskiner, som hver især træner forskellige af kroppens muskelgrupper og dermed giver dig en god og varieret træning
- HIIT-træningen giver dig mange hurtige skift og korte intensive træningssekvenser. Det er en særligt effektiv træningsform, som blandt andet har de fordele, at den giver dig en højere fedtforbrænding og styrker din kondition mere end traditionel træning.
Alt i alt sikrer træning i LOOP dig en alsidig og meget effektiv træning. Det er derfor, vi med ro i maven og overbevisning i stemmen siger, at – 24 minutters fitness, det er nok.
Tilpas træningen til dine behov
Selvom alle udfører de samme øvelser, bliver træningen alligevel individuelt tilpasset, ved at du indstiller maskinerne på den belastning, der passer til dig, og ved at du selv vælger hvilken intensitet, du udfører øvelserne med. Du kan vælge at træne i et stille og roligt tempo, eller du kan vælge at træne til udmattelsesgrænsen. Netop derfor passer konceptet til alle – uanset om du er vant til at træne, eller er nybegynder og uanset, om dine træningsambitioner er helt i top eller mere beskedne.
Maskinerne er lette at indstille og bruge, så alle kan finde ud af det – også selvom du ikke har trænet tidligere. Maskinerne har såkaldt ‘dynamisk justering’, hvilket betyder, at maskinen bevæger sig med dig. Det sikrer dig en god og sikker træningsoplevelse, da det er meget svært at gøre noget forkert.
Kom godt i gang
Når du er nyt medlem får du gennemgået træningen og centret af en instruktør ved en introtime. Der vil desuden være en dialog mellem dig og en af vores instruktører for at finde ud af om dit mål med træningen er vægttab, forbedret kondition, genoptræning eller alment velvære. På baggrund af denne indledende samtale lægges der en plan for din træning, og I aftaler, hvad du bør have fokus på i din træning. Du vil løbende blive opfordret til at deltage i opfølgningssamtaler for at gennemgå din træning og følge op på din fastlagte plan og træningen generelt.
LOOP centrene er på nogle tidspunkter bemandet med instruktører og på andre tidspunkter er der ingen bemanding. I de ubemandede tidspunkter træner du på egen hånd.
I de tidspunkter, hvor der er en instruktør tilstede, vil denne være at finde i cirklen det meste af tiden. Her er instruktøren til rådighed for spørgsmål og sparring omkring din træning og løbende undervisning i LOOP træningsprogrammet. På den måde giver instruktøren dig mulighed for at få så stort udbytte af din træning som muligt og løbende forbedre dine resultater og nå dine mål.