Log ind

Sommeropskrifter

Sommeren er tiden, hvor vi kan nyde friske råvarer, lange lyse aftener og hyggelige måltider i det fri. Når solen skinner, og temperaturen stiger, er det oplagt at eksperimentere med lette, farverige og velsmagende retter, der både kan tilfredsstille smagsløgene og være en fest for øjnene. I denne artikel præsenterer vi i samarbejde med Dava Foods tre lette sommeropskrifter med årstidens frugter og grøntsager. Læn dig tilbage, lad dig inspirere og gør dig klar til at forkæle dine smagsløg med sæsonens bedste ingredienser.

Ovnbagte asparges med æggevinaigrette

Du skal bruge
10-12 gulerødder
1 bundt grønne asparges, ca 150 g
1 tsk olie 
Salt og peber

Æggevinaigrette
4 DAVA æg 
1 spsk Dijon sennep 
1 citron 
Salt og peber 
2 spsk olivenolie 
1 bdt purløg 
1 bdt kørvel 

Tilbehør
Hakket purløg og kørvel til pynt

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200 °C. Klargør grøntsagerne ved at skrælle gulerødder og skære dem igennem på langs. Skyl aspargesene og knæk enderne af.

Læg gulerødder og asparges i et ovnfast fad med bagepapir. Dryp dem med olivenolie og salt og peber. Bag i 20 minutter i ovnen. 

Kog æggene 8-9 minutter til de er hårdkogte. Lad dem køle af i koldt vand. Pil æggene, når de er kolde og hak dem i fine stykker. Du kan også mose dem let med en gaffel. 

I en anden skål laver du “dressingen”. Her skal du røre sennep og citronsaft sammen. Tilsæt olivenolie lidt ad gange og rør det sammen til det har en cremet konsistens. Smag til med salt og peber.

Herefter hakker du purløg og kørvel. Vend alle elementerne sammen, så du blandet æg, dressing og krydderurterne. Nu har du lavet din ægge vinaigrette, som du kan fordele over de færdigbagte grøntsager. Pyt med lidt ekstra persille og kørvel.

Blåbær og avocado smoothie

Du skal bruge
2 dl skyr med smag, vanilje, skovbær eller neutral
100 g frosne blåbær
0,5 avocado
115 g whitePRO™ æggehvider
1 tsk flydende sødemiddel
2 tsk friskpresset citronsaft
5 friske mynteblade

Sådan gør du

Tilføj alle ingredienser undtaget mynte til din blender og blend det hele til det har en ensartet konsistens. Hæld det over i et pænt glas og pyt med mynte.

Så er der serveret.

Ispinde med uanede muligheder

Det skal du bruge

Vanilje
1 vaniljestang
50 g sukker
3 æggeblomme
2,50 dl piskefløde

Køkkengrej
Ispindeforme

Sådan gør du

Del vaniljestangen og skrab kornene ud med en kniv. Bland vaniljekornene med sukker for at dele kornene fra hinanden.

Pisk æggeblommerne sammen med vaniljekornene og sukker indtil at du får en luftig æggesnaps.

Pist fløde til flødeskum og vend herefter forsigtigt æggesnapsen i piskefløden.

Fordel massen i formene og lad dem stå i fryseren i mindst fire timer før de spises. 

Du kan tilføje frugt, nødder, chokolade eller andet du kan lide til ismassen. På den måde kan du variere isene i uendelige muligheder.

Produkter der er brugt i opskrifterne:

Læs flere artikler fra LOOP Fitness

Forbered dig til sommerferien

Læs mere

Hold dig stærk hele sommeren

Læs mere

Ferietid er – også – træningstid

Læs mere