På trods af alt den lækre julemad og de mange søde sager mellem jul og nytår, er det ikke denne periode, som danner grundlaget for din vægt. Det er nemlig hele året rundt, som tæller, når du gerne vil tabe dig og holde vægten nede. Dog har vi et par forslag til, hvordan du klarer dig gennem julen uden at miste alt det, som du har kæmpet for hele året.
Det første forslag er at tænke over portionsstørrelserne – dette kan nemlig have stor betydning for det samlede antal kalorier på din tallerken. Fyldes halvdelen af din tallerken hurtigt med sovs og flæskesteg – og fylder den friske rødkålssalat knap så meget – så kan det være et sted at starte. Skær ned i portionerne af sovsen, og skru op for portionerne af salat og grøntsager. På denne måde vil du minimere kalorierne på juletallerkenen, men samtidig føle dig mæt med alle kostfibrene.
Et andet sted, hvor du kan fokusere, er din træning. De kun 24 minutters træning i LOOP kan være med til at vedligeholde din træningsrejse, vægttab og holde gang i kroppen gennem juletiden. Holder du din træning ved lige, vil du sandsynligvis også opleve, at samvittigheden også har det bedre – især i en tid med uendelige søde sager, sovs og risalamande.
Nedenfor kan du finde opskriften på rødkål, som blandet med æbler og tranebær er den perfekte tilføjelse til resten af julemaden i denne tid.
Rødkålssalat med tranebær og æbler
Det skal du bruge:
Omkring 1 kg. rødkål
2 spsk. olivenolie
150 gr. rørsukker
2 dl. æble juice
2 dl. æble eddike
2 æbler
Soltørrede tranebær efter smag
Sådan gør du:
Først skærer du rødkålen i tynde strimler.
Lav et mix af rørsukker, æblejuice og æble eddike, som du rører sammen.
Derefter opvarmer du en gryde med olivenolien og steger rødkålen, til de er let møre. Smag til undervejs, så du stadig har lidt bid i rødkålen.
Kom derefter dit mix op i gryden til rødkålen og lad den koge, til den har den struktur, som du gerne vil have. Vi havde rødkålen på medium varme i omkring 30 min.
Herefter kan du smage til med det, som skal til, for at din rødkål bliver perfekt. Det kan være sukker, salt og peber. Kom rødkålen op i en skål og pynt med æbler og tranebær, så det ser indbydende ud.
Med opskrifter som denne, kan du gå gennem julen uden alt for dårlig samvittighed. Det hele handler i bund og grund om: alt med måde. Derfor er portionsstørrelser også et godt sted at sætte sit fokus, da små ændringer kan have en stor betydning for dit vægttab. Husk at nyde julemaden – og husk også, at julen ikke behøver at vælte hele din vægttabsrejse og udvikling. Med træning, varieret mad – også julemad – er det muligt at holde vægten og på samme tid hygge sig.