Stræk dig stærk

Forestil dig følgende:

Du sidder i Lat Pull Down-maskinen i LOOP. (bill indsættes).

(A) Hvis du kun strækker armen ca. halvt ud og holder dit skulderblad i samme position, vil selve øvelsen kun dække en meget lille muskelaktivering. Måske har du set dette hos andre? Måske har du selv gjort det? Det sker for mange. Typisk, hvis man for hurtigt lægger for meget belastning på. Det er langt fra optimalt. Du får mindre ud af selve træningen. Og din muskel vænnes fra at kunne aktiveres, både når den er udstrakt og holde spændingen, når den er sammentrukket.

(B) Hvis du til gengæld sikrer, at du strækker din arm, lader dit skulderblad mobilisere opad før du trækker ned – og trækker skulderbladet helt ned og trækker din arm helt ned og holder spændingen – så får du en langt mere effektiv træning.

Forskellen mellem A og B er meget stor:

1. Musklen lærer at være aktiv fra afslappet til fuld sammentrækning. Det skaber en slank og smuk muskel
2. Leddet arbejder i fuldt område. Dette gør leddet meget mere smidigt
3. Du vil opleve, at din muskulatur opleves stærkere og mere “smidig”. Det giver en dejlig oplevelse af velvære

Så vi vil stærkt anbefale dig at fokusere på at træne dine muskler med fokus på afslapning og opspænding. For hver eneste repetition.

Du kan hjælpe din muskulatur og din krop på vej til at træne med denne effektivitet ved at fokusere på stræk – før og efter træning, samt gennem mobiliserende øvelser.

3 gode stræk og mobiliseringsøvelser, der giver dig god effektivitet

Læs flere artikler fra LOOP

Ferietid er – også – træningstid

Træning med håndklæde

Et af det bedste træningsredskaber, når du er på ferie, finder du på badeværelset eller i strandtasken. Nemlig håndklædet. Håndklædet udgør et perfekt træningsredskab til at aktivere en lang række muskler på skuldre og ryg, der kan være svære at komme til uden for et træningscenter. Her er X gode øvelser, du kan prøve:

Skuldertræk (billede indsættes)

1. Stå med håndklædet sammenrullet. Hænderne skal placeres i skulderbladsbredde + 1 hånds-bredde på hver side.
2. Placér håndklædet i niveau med din brystkasse. Træk nu hænderne ud til hver side. Og hold presset i 10 sekunder (du kan tælle for dig selv: 1-tusinde, 2 tusinde, 3-tusinde osv.)
3. Kør 10 repetitioner. Hold pause. Gentag I alt sæt 3 á 10 repetitioner

Skuldertræk med pull til bryst (bill. indsættes)

1. Start som ved skuldertræk
2. Nu trækker du langsomt hænderne bagud ved at aktivere musklerne mellem skulderbladene. Når håndklædet når ind til brystet, skubber du langsomt hænderne udad igen. Husk, du skal hele tiden have træk i håndklædet!
3. Kør 10 repetitioner. Hold pause. Gentag I alt sæt 3 á 10 repetitioner

Trappetræning

På de fleste hoteller og resorts finder du trapper. Enten inden for eller uden for. Brug disse til at træne både puls og styrke. Og med lidt fantasi kan du lave nogle spændende øvelser. Vi giver dig her et par øvelser, du kan prøve:

Trappeleg: Find et stykke/et par etager og gør dem til “din bane”.

Et trin ad gangen

Her drejer det sig om “hurtige fødder”. Med andre ord: Hurtige fodskifte fra højre til venstre fod. Du får hurtigt pulsen op!

1. Tag din bane 3 gange med hurtige fodskifte, et trin ad gangen. Tempo er afgørende.
2. Slap af, når du går ned ad trappen.

To-tre trin ad gangen

Her drejer det sig om styrke + puls.

1. Tag din bane 3 gange med 2/3 trin ad gangen. Sørg for at spænde op i maven, når du skifter fra højre til venstre fod. Teknikken og tempoet er afgørende.
2. Slap af, når du går ned ad trappen.

Træning i vandet/i havet

Ferietid rimer på vand og hav. På strand og ved poolen. Hvorfor ikke gøre det til en oplagt chance for sjov og effektiv træning? Her følger et par effektive øvelser, som med sikkerhed giver sved på panden!

I poolen:

Piskeris-ben

Hold dig helt op til pool-kanten med ryggen mod pool-kanten. Læg begge hænder op på pool-kanten for at have et godt fæste. Spænd op i maven og løft ben og fødder ud i vandet. Og så skal der piskes!

1. Pisk benene op og ned med højt tempo i 30 sek
2. Slap af i 30 sek
3. Gentag pkt. 1+2 5 gange.
4. Option: Du kan også lave denne øvelse “på maven”. Vær opmærksom på at du her skal sikre, at der er frie luftveje!

Armsving

Vand yder en masse modstand på en blid måde. Det kan du udnytte til denne effektive øvelse, der træner både bryst, skuldre, ryg og core.

Sådan gør du:

1. Placér dig ude i vandet med plads både foran og bag dig
2. Før armene strakt ud foran dig og ret dit håndled, så tommelfingeren peger opad
3. Sving armene bagud med strakt albue – mærk modstanden i vandet!
4. Sving armene fremad med strakt albue – mærk modstanden i vandet!
5. Sæt nu tempo på og kør “fuld skrue” i 30 sek
6. Hold pause i 30 sek.
7. Gentag 5 gange

I havet:

Løb i vand

Normalt tænker vi vand og særligt havvand som et sted at bade og slappe af, måske svømme en tur. Og det er jo også det, det er skabt til. Men hvorfor ikke udnytte, at vand giver en masse modstand? Og gør blot en 50 meter løbetur ganske anstrengende?

1. Gå ud til et sted, hvor vandet går dig til livet
2. Drej dig nu, så du vil bevæge dig parallelt med stranden
3. Løb nu 50 meter (50 skridt passer godt i vand) med så højt tempo, som muligt
4. Stop og tag et minuts pause
5. Løb nu retur med så højt tempo som muligt
6. Gentag nu løbeturen, så du i alt får løbet 10 gange 50 meter

Du vil helt sikkert føle dig meget forpustet og “godt brugt” efter denne lille træningstur i vand😊

Armsving

Vand yder en masse modstand på en blid måde. Det kan du udnytte til denne effektive øvelse, der træner både bryst, skuldre, ryg og core.

Sådan gør du:

1. Placér dig ude i vandet med plads både foran og bag dig
2. Før armene strakt ud foran dig og ret dit håndled, så tommelfingeren peger opad
3. Sving armene bagud med strakt albue – mærk modstanden i vandet!
4. Sving armene fremad med strakt albue – mærk modstanden i vandet!
5. Sæt nu tempo på og kør “fuld skrue” i 30 sek
6. Hold pause i 30 sek.
7. Gentag 5 gange

Ferietid behøver ikke kun være slappe-af-tid. Ferietid kan også være træningstid. Og tænk på de åbenlyse fordele:

• Du fastholder eller ligefrem udbygger din gode form, du har opbygget i LOOP
• Det er meget lettere at komme i gang med træningen igen, når du kommer hjem
• Du kan nyde alle de gode sager på ferien med god samvittighed

Læs flere artikler fra LOOP

3 lækre kålsalater booster din mulighed for vægttab

Kål – 5 gode grunde til at sætte kål på menuen

1. Kål mætter. Det høje indhold fibre sikrer, at din mæthedsfornemmelse holder længere.
2. Kål er sundt. Kål er fyldt med masser af kostfibre og rigeligt med vitaminer, heriblandt B-, C- og K-vitamin.
3. Kål er bæredygtigt. Kål bliver dyrket i Danmark og mange andre steder i Europa året rundt – ja, du kan faktisk selv dyrke din kål – så transporten er minimal
4. Kål holder længe i køleskabet. Det reducerer dit madspild og er godt for pengepungen
5. Kål er billigt. I sammenligning med andre madvarer, får du rigtig meget for pengene, når du vælger kål

Giv kålen modspil. Så bliver den lækrere

Kål er som sagt sundt. Og effektivt. Men hvordan kan du gøre den mere lækker og appetitlig, så den oftere kommer med på bordet? Svaret er både enkelt og mangfoldigt: Giv kålen modspil!

Kålens ofte udtalte bitterhed har det rigtig godt med modspil fra fx frugt, majs, bønner og ikke mindst fra dressinger, der fokuserer på at give et pift i form af skarphed fra fx sennep eller sødme fra honning.

Så tænk altid ud over selve kålen. Det giver et kæmpe løft.

3 lækre opskrifter, der kun tager få minutter at tilberede

Læs flere artikler fra LOOP

Kan LOOP-træning booste din mulighed for vægttab?

To fabelagtige fordele ved LOOP-træning, når det drejer sig om vægttab

Lad os starte med at slå fast, at et vægttab sker ved, at du forbrænder flere kalorier end du indtager. Der er ingen smutveje rundt om dette faktum. LOOP-træning er HIIT-træning. Altså Høj Intensitets Interval Træning.

Der, hvor HIIT-træningen er effektiv, når det drejer sig om vægttab, er særligt på to områder:

1. HIIT-træning virker appetitregulerende
2. HIIT-træning giver høj efterforbrænding

HIIT-træning virker appetitregulerende

Du kender det måske allerede. Når du virkelig har trænet igennem, falder appetitten. Studier fra bl.a. Loughborough Universitet og Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet viser, at højintensitetstræning giver en appetitregulerende effekt.

Sig goddag til Ghrelin og Peptid YY

Du er ikke med i en ny Star Wars-film. Ghrelin og Peptid YY er to stoffer, der har afgørende indflydelse på din appetit. Ghrelin er det eneste hormon, der er kendt for at stimulere vores appetit, mens Peptid YY undertrykker den. 

Resultaterne tyder på, at ved hård træning falder niveauet af Ghrelin, samtidig med at niveauet af Peptid YY steg.

Du får altså “dobbelt op” på effekten af træningen!

Effekten aftager

Studierne viser, at den appetitregulerende effekt er mest effektiv i de første 3 måneder. Med andre ord vil effekten være størst de første tre måneder og derefter aftage. Det, mener forskerne, skyldes kroppens evne til at tilvænne sig. Men læg mærke til, at effekten stadig vil være tilstede, blot i mindre omfang.

Der er ingen tvivl. Når du oplever, at din appetit bliver mindre efter hård træning, så er det ikke bare din fantasi, der spiller dig et puds.

HIIT-træning giver høj efterforbrænding

Efterforbrændingen dækker over en øgning i iltoptaget som en del af restitutionen og tilpasningerne efter træningen, hvilket kræver mere energi og resulterer i, at du forbrænder flere kalorier efter træning end ved hvile uden træning. Efterforbrænding er størst lige efter træning, den kan vare i mange timer og har en varierende størrelse. Effekten af efterforbrændingen er klart størst efter hård, intens træning. Hvad betyder det?

Prøv at se på følgende eksempel:

Lad os se på en træning, hvor du forbrænder 500 kcal i løbet af din træning.

1. I det ene tilfælde forbrænder du 500 kcal gennem LOOP-træning, altså HIIT-træning, hvor dit niveau er på trin 17 eller mere på Borg-skalaen
2. I den andet tilfælde går du en lang tur og forbrænder 500 kcal. Det kan du fx måle med din Beefit tracker, et smart-watch eller via din mobiltelefon

Samlet kalorieforbrænding

Nu tænker du, at 75 kcal ikke er særlig meget. Men, som altid er det de mange små tiltag, der i sidste ende batter. Både når det drejer sig om vægttab, og når det drejer sig om effekt af din træning.

Hvordan kan du bruge dette?

Når du virkelig går til den i din LOOP-træning og samtidig bruger din træning i LOOP til at skabe en appetitregulering, så har du en rigtig stærk kombination ift. at kunne forbrænde flere kalorier, end du indtager.

Prøv fx denne enkle plan

Træn 3 gange ugentlig i LOOP. Husk at give den gas, så du ligger på trin 17 eller mere på Borg-skalaen.

Indtag 10-15% færre kcal end dit nødvendige indtag pr. dag. Dit nødvendige kalorieindtag pr. dag kan du som tommelfingerregel finde på følgende måde: Nødvendigt kalorieindtag = Basalstofskifte * effekt af livsstil + din træning (både den aktive og efterforbrændingen)

Sådan finder du dit basale stofskifte som kvinde: Gang din nuværende kropsvægt i kg med 20 kcal.
Eksempel: Kvinde, 70 kg = 70×20 = 1.400 kcal i basalt stofskifte

Sådan finder du dit basale stofskifte som mand: Gang din nuværende kropsvægt i kg med 25 kcal.
Eksempel: Mand, 80 kg = 80 x 25 = 2.000 kcal i basalt stofskifte

Gang dit basale stofskifte med effekten af din livsstil

Har du stillesiddende arbejde og generelt ikke er aktiv ud over din træning, skal du gange dit basale stofskifte med 1,2 Har du et fysisk krævende arbejde og en generel aktiv livsstil ud over din træning, skal du gange dit basale stofskifte med 1,4

For at gøre det lettere for dig, har vi lavet et par eksempler på, hvordan det kan udregnes som aktiv eller ikke aktiv mand/kvinde.

Som du kan se, kræver det en større kaloriereduktion, desto mere du vejer for at opnå de reduktioner, der skal til, for at du kan få en reel vægttabs-effekt.

Sådan gør du:

1. Sæt dig et mål om at følge denne plan i en måned
2. Mål din vægt ved start
3. Finde dit samlede forbrug for de dage, hvor du træner og dem, du ikke træner
   1. Find den reduktion, du skal bruge for at få effekt af dit vægttab
4. Mål din vægt efter 14 dage
5. Mål din vægt ved afslutning

Hos LOOP har vi en vægt, hvor du ud over din vægt også kan få et tal for, hvor meget fedt din krop indeholder. Det er reelt denne del, du ønsker, der bliver mindre af. Tag derfor gerne fat i dit lokale LOOP-center for at få hjælp til dit vægttab.

Læs flere artikler fra LOOP

Er makkertræning det, du skal bruge?

Hvorfor virker makkertræning?

Lad os straks fastslå, at makkertræning ikke er noget for alle. Måske er du en af dem, der har det bedst med at træne alene, stå for din egen træningsplan – og ikke mindst har du evnen til at presse dig selv maksimalt, når du træner alene. Så giver denne artikel dig i højere grad forståelse for, hvorfor andre motiveres af at træne med andre.

Træning sammen med andre virker ekstra godt for dig, der gerne vil præstere og lykkes sammen med andre. Men lige så vigtigt er det, at træning sammen med andre gør noget ved dig selv, dit ansvar for træningen og dit ansvar for andre. Man kan sige, at du ikke alene længere kun er ansvarlig for din egen træning. Du er også ansvarlig for andres – og omvendt.

Det betyder fx:

• Du har lettere ved at holde dine træningsaftaler, fordi du har lovet andre at møde op
• Du har lettere ved at holde din motivation oppe, selv om du egentlig er lidt flad på batterierne – fordi du skylder de andre at være motiveret
• Du har lettere ved at komme dig over en lille krise undervejs i træningen, fordi de andre motiverer dig til at blive ved
• Du får at kick af at give god energi til andre. En af de bedste gaver ved at give til andre

Så, når du er en person, der trives ved at træne med andre, får du rigtig meget ekstra ud af at gøre netop dette.

Hvordan kan du træne med andre?

Der er flere måder, som kan hjælpe dig til at træne med andre i LOOP:

• LOOP-Max hold
• Find dig en eller flere træningsmakkere gennem opslag i dit lokale LOOP-center
• Bring en god ven/familiemedlem/kollega med til træning

At træne med andre kan for mange være meget givende. Og i LOOP har du flere muligheder. Er makkertræning og træning med andre ikke noget for dig, er det nok fordi, du motiveres af at træne alene, at presse dig selv og mærke dig selv – uden andre.

Det skal du have respekt for. Og det har vi i LOOP.

Læs flere artikler fra LOOP

Brug Borg-skalaen og ryk dine grænser!

Borg-skalaen – hvad betyder den, og hvordan bruger du den?

Borg-skalaen er udviklet af den svenske fysiolog, Gunnar Borg. Den bygger på en “oversættelse” mellem din puls og hvor hårdt, din intensitet skal føles. Skalaen starter på 6 og går op til 20. Det lyder måske mærkeligt med 6 som start, men Ideen var, at man som ca. 20 årlig atlet (med en makspuls på 200) skulle kunne sætte et nul bag skalaens tal. Det vil sige at Borg skalaens 6 skulle svare til en puls på 60 (som føles meget let) osv.

Borg-skalaen skaber en klar sammenhæng mellem:

• Borg-skalatrin, fra 6-20
• Puls – fra hvilepuls til maxpuls
• Oplevet intensitet – fra let træning til meget, meget anstrengende træning

HIIT træning – du skal op på minimum 17 på Borg-skalaen

For at HIIT-træning giver den maksimale effekt, skal du op på trin 17 eller mere på Borg-skalaen. Det er den pris, du skal betale, hvis korte intervaller skal være effektive. Men er det overhovedet et problem at nå 17 eller mere på Borg-skalaen, når du træner?

Intensiteten fra 17-20 er anstrengende. Meget anstrengende. Pulsen er presset. Oplevelsen af mælkesyre i musklerne er markant. Du har svært ved at tale i sætninger. Dit åndedræt er presset. Og du skal holde din koncentration. Det er med andre ord udfordrende at ligge på trin 17 og opefter.

Derfor er det vigtigt at være og holde sig motiveret – både før og under træningen.

Intensiv start, Intensiv afslutning, Jævn intensitet – 3 tilgange til din træning

LOOP-træningen er optimeret til 2 runder i cirklen. For at træningen skal give effekt, skal intensiteten være 17 eller mere. Men, hvordan kan du udnytte dette? Vi giver dig her 3 forskellige tilgange, du kan anvende. For at skabe forandring. For at sikre din motivation.

• HIIT-træning virker. Men den kræver høj intensitet.
• Borg-skalaen hjælper dig til at finde ud af, hvor hårdt det skal føles, når du træner høj intensitet.
• Du kan tage de 2 runder i cirklen med forskellige tilgange. Vi anbefaler, at du prøver både Intensiv start, Intensiv afslutning, Jævn intensitet

God træning. Og husk ligemeget hvad du ønsker, kommer resultaterne af kontinuitet.

Læs flere artikler fra LOOP

Du behøver ikke at strække ud – og andre myter om udstrækning

Udstrækning – hvad og hvorfor?

Dine muskler ligger inde i nogle sække, der omgiver musklerne. Sammen udgør de den motor, der bevæger to knogler tættere eller længere fra hinanden. Denne motor kan være tilstoppet – eller i dette tilfælde stiv. Eller den kan være nysmurt og velrenommeret – i dette tilfælde fleksibel.

For at undgå skader og forbedre vores ydeevne, når musklerne skal arbejde, ønsker vi det sidste. En velsmurt motor, altså en fleksibel muskel og muskelsæk.

Udstrækning er den form for træning (ja – udstrækning er træning!) – der fokuserer på at forbedre den fleksibilitet, din muskulatur og det omgivevende væv har til rådighed.

Så pointen er:

• En fleksibel muskel og muskelsæk yder bedre, kan yde mere og afslappes hurtigere efter endt belastning.
• En stiv muskel og muskelsæk yder dårligere, kan yde mindre og afslappes langsommere efter endt belastning.

Myte 1: Udstrækning afhjælper ømhed

Nej. Gid det var så vel. Udstrækning har desværre ingen indflydelse på den helt naturlige muskelømhed, du kan opleve efter endt træning. Den ømhed er og bliver gaven ved træning

Hvilken type udstrækning til hvad og hvornår?

Skal du så strække ud i flere timer, inden du skal træne? Eller bagefter?

Her i LOOP opdeler vi stræk i 3 hovedkategorier, fordi de har 3 forskellige formål:

Før du går i gang med at træne – det korte aktive stræk

• Det korte, aktive stræk hvor du aktiverer og deaktiverer musklen flere gange. Du kan se denne form for stræk som en aktivering af musklen. En klargøring til action

Når du har trænet – det lange passive stræk

• Det lange passive stræk, hvor du langsomt tillader muskel, muskelsæk og ikke mindst opbyggede spændinger at give slip.
• Du kan med fordel lade disse stræk gå ud over 30-40 sek og helt op til et par minutter. Det skyldes stræk-responsen (den kommer vi lige tilbage til!)

Det mobiliserende stræk

• Denne sidste type stræk er en kombination af aktive stræk, mobilisering af led og reel træning. Så den er på en måde sin egen kategori
• Vi anbefaler denne type stræk til at opnå højere grad af frihed i din bevægelse, fx i hofte-, fod-, knæ- og skulderled. Led som mange har udfordringer med at holde smidige og mobile, når vi kommer op i årene

Myte 2: Du bør strække ud, inden du træner

Ja. Men det er vigtigt, at du strækker ud med korte, aktive, gentagne stræk – og undgår de lange smidiggørende stærk. Din muskulatur vil føles “slap” og “slatten”, når du går i gang med træningen. Det er uhensigtsmæssigt. Og i sidste ende kan du blive så frustreret, at du glemmer teknikken – og så har vi pludselig skaderne!

3 gode stræk til dig der vil have mere ud af din træning

– og få en krop, der har det bedre i dagligdagen

Myte 3: Jeg strakte meget ud som ung, så det behøver jeg ikke gøre nu

Nej. I går var i går. I dag er i dag. Og i morgen er i morgen. Dejligt, at du som ung behandlede din krop godt og med respekt. Desto ældre, du bliver, desto stivere bliver hele kroppen, herunder vores muskler og bindevæv. Så vores råd til dig: Stræk ud – før og efter. Mobiliser. Brug din krop. Den har godt af det. Og den vil takke dig mange gange for det, du gør for den.

Strækresponsen
Når du vil strække de lange passive stræk, skal du bruge tid. En af grundene til dette er en indbygget refleks, som påvirker effekten af dit stræk. Denne refleks kaldes strækresponsen. Dens indflydelse er, at den vil gøre alt for at bevare din muskels fleksibilitet præcis, som den allerede er! Det er jo ikke så godt, når du gerne vil strække for at gøre din muskel mere fleksibel.

Så du skal “på den anden side” af strækresponsen for at være sikker på at opnå en blivende effekt. De fleste oplever at skulle ud på den anden side af 2-3 minutter. Det er næsten som om, du kan mærke det. De første par minutter i et langt stræk kan være lidt af en kamp. Og så pludselig er det som om, at muskel og muskelsæk giver efter. At du kan slappe af i strækket. Det er her, du skal hen

Stræk ud og få en gladere krop. Ligegyldig hvem du er og hvorfor du træner i LOOP.

Læs flere artikler fra LOOP

Bruger du dine kick-startere rigtigt?

Kick-startere – negative og positive

Kick-startere er de faktorer, der kan sætte noget i gang i dig – og holder dig gående. Kender du dine kick-startere? Og kender du forskellen mellem dine negative og positive kick-startere?

Negative kick-startere fungerer rigtig godt til at sætte noget i gang hos dig. At få dig til at ændre den situation, du befinder dig i. Det kan fx være:

• Nu skal det være slut. Nu skal jeg tabe mig
• Nu skal jeg altså i bedre form, så jeg ikke bliver sat af på bakkerne
• Nu skal det være slut med at spise slik
• Nu skal jeg have styr på min økonomi

Der er ikke tale om, hvad du gerne vil opnå, eller hvor du ønsker at komme hen. Der er tale om at flytte dig væk fra der, hvor du er nu.

Derfor kalder vi dem negative kick-startere

Positive kick-startere fungerer rigtig godt til at få dig til at holde motivationen. At få dig til at blive ved, selv når det er svært. Det kan fx være:

• Jeg glæder mig til at nå ned på/op på XX kg. Det bliver dejligt
• Jeg glæder mig til at komme i bedre form, så jeg kan følge med mine træningskammerater på bakkerne
• Jeg glæder mig til at spise mere grønt, fordi jeg oplever mere energi i kroppen
• Jeg glæder mig til at få styr på min økonomi, fordi det vil give mig ro i maven

Der er altså tale om det, du gerne vil opnå og det udbytte, du håber at opnå. Det drejer sig altså om, hvor du vil hen med din forandring.

Derfor kalder vi dem positive kick-startere

For at skabe og fastholde en forandring skal du aktivere både negative og positive kick-startere!

Her følger et par eksempler, vi i LOOP kender fra os selv. Måske kan du genkende dig selv i dem?

Hvordan og hvor tit skal du bruge dine kick-startere?

Her bliver det meget subjektivt. Hvad fungerer for dig, fungerer nødvendigvis ikke for andre – og omvendt. Du skal derfor lytte til dig selv. Husk – du skal bruge dine kick-startere for at fastholde og styrke din motivation. Og du skal bruge din motivation, fordi du ønsker en forandring. Og forandring kræver forvandling. Du kan ikke forvente, at der sker noget nyt og anderledes, hvis du fortsætter, som du plejer.

Forandringer kræver forvandling. Og forvandlinger tager tid. Læs gerne om vores egen Flemming, der tog et kæmpe vægttab. Det tog tid. Det var ikke altid en perfekt rejse. Men netop Flemmings evne til at holde fast i lang tid førte ham sikkert i mål.

Læs flere artikler fra LOOP

Bliv en bedre løber med styrketræning i LOOP

Det er en myte, at løbere ikke skal styrketræne!

En lang række undersøgelser viser, at styrketræning fremmer farten, giver bedre løbeøkonomi og forebygger skader under løb. Uden styrketræning i forbindelse med stort set alle løbedistancer, er risikoen for udvikling af skader stor. Løb medfører en utrolig mængde sammensatte spændinger af sener, muskler og ledbånd, som skal bevæge og støtte leddene. Og derudover er der de stød, der opstår, hver gang du sætter foden i jorden. Disse stød forplanter sig fra ankler op i knæ og hofte. Så løb er ikke kun udfordrende for ben. Det er mindst ligeså udfordrende for hofte, ryg og skuldre.

Så lad os bare sige det lige ud: En løbetur er langt mere end blot træning af ben, hjerte og lunger. Det er hele kroppen, der udsættes for belastning.

Spørgsmålet er så, hvordan du mest optimalt træner kroppen i LOOP-cirklen, så du reducerer muligheden for skader og samtidig optimerer dit løb.

Disse spørgsmål har vi bedt Stig Witzner, personlig træner og retail-konsulent i LOOP, komme med svar på. Vi har opdelt Stigs råd i to – de primære øvelser og de støttende øvelser.

Primære øvelser

Støttende øvelser

Find din motivationstype og få succes med din træning

Hvad er motivation egentlig for noget?

“Man kan sige, at motivation er vores samlede drive til at gøre noget. Om det er en hobby, et fysisk gøremål i hjemmet eller en forandring af vores liv, fx at komme i bedre form, tabe os, opnå større velvære, blive klogere. Det hele styres af vores motivation. Den er så at sige afgørende for den succes, vi kan opnå”, fastslår Henning Langberg.

Hvis motivationen er så vigtig, hvad er det så, der tænder den – eller slukker den, spørger vi nysgerrigt. “Motivationen aktiveres enten af indre eller ydre faktorer. Og nogle gange i et mix. Indre faktorer kan fx være dårlig samvittighed, noget vi gerne vil opnå, angst eller frygt. Ydre faktorer kan fx være lægen eller en god ven/familiemedlem, noget eller nogle vi ser op til og aspirerer efter. Og der er, som du ser, både positive og negative faktorer, der kan kick-starte vores motivation” fortæller Henning Langberg.

Positive eller negative kickstartere – hvad fungerer bedst?

“De negative kickstartere er meget effektive som igangsætter. Man kender det fra sig selv. Nu skal der altså ske noget. Men skal man lykkes på den lange bane, er de positive kickstartere bedst til at fastholde motivationen. Primært fordi, man ved kickstarteren tilbyder noget bedre, noget værdifuldt. Ikke noget, man skal flygte fra. Men noget, man gerne vil søge hen til”, siger Henning Langberg og fortsætter “og det helt afgørende, som vi har fundet er, at det er ikke nok at kickstarte sig selv en gang. Det er en kontinuerlig proces. Vi har sågar set eksempler på personer, der skal kickstarte sig selv forfra hver morgen!”

Fra motivation til motivationstyper

I LOOP er vi meget opmærksomme på, hvad det er, vores medlemmer ønsker at opnå med deres medlemskab i LOOP. Der er nemlig ikke kun én årsag til at træne i LOOP.

Derfor er vi også interesseret i at spørge Henning Langberg, om vi alle drives af de samme faktorer. “I vores arbejde med motivation fandt vi hurtigt frem til, at der var mange forhold, der gjorde sig gældende. Vi gennemførte en lang række test og fandt frem til en række specifikke typer. Vi kalder dem motivationstyper. Når man forstår, hvilken motivationstype man bedst matcher, forstår man også meget bedre, hvad det er, man skal søge at omgive sig med, når man skal motiveres. Og ikke mindst, hvad man skal undgå”.

De 5 motivationstyper – hvilken passer bedst til dig?

Resultatet af de mange tests med kickstartere og motivation har skabt fem motivationstyper. Her gennemgår vi sammen med Henning Langberg de fem motivationstyper og lader Henning kommentere på hver enkel.

Sådan kan du bruge motivationstyperne til at få succes

Hvordan vil du anbefale vores medlemmer at bruge motivationstyperne, spørger vi afslutningsvis Henning Langberg. “Vær ærlig overfor dig selv. Hvilke af typerne passer bedst til dig? Det er så den, der er den styrende. Og sandsynligvis kan du også genkende dig selv i en af den andre typer. Tænk på denne som din sekundære type.”

“Er du fx vinderen, men også ser dig selv i makkeren, så opsøg konkurrencer med andre, find udfordringer du kan tage sammen med andre osv. Er du Mesteren, men også ser dig selv i Tænkeren, så vær opsøgende på nettet om træning, spørg endelig i dit LOOP-center og bed om at få vurderet, hvor godt du fx gennemfører en øvelse” siger Henning Langberg og afslutter “Motivation er den mest afgørende faktor for at lykkes. Når du først tør være ærlig om de faktorer – positive eller negative – der kickstarter dig, så brug dem. Brug din motivationstype til at skabe præcis de omgivelser, der hjælper dig. Husk, at vi alle har noget, der gør vi “snubler”, altså der hvor vi opfinder undskyldninger for os selv. Lav et snublekort, så du ved, hvor og hvad, der gør dig sårbar. Motivation drejer sig ikke om perfektion, men om progression. Det lange seje træk”, understreger Henning Langberg.  

Har du lyst til at blive endnu klogere på motivation? Så klik her