I uge 11 afholder vi indsamling til Knus Kræft i alle vores centre.
Knus Kræft er en organisation, som arbejder for at skabe gode oplevelser for børn og unge med kræft og andre alvorlige sygdomme. Det er fx hospitalsturnéer i hele landet, hvor bl.a. Rasmus Seebach, Mads Langer og Joey Moe har optrådt for mere end 550 børn og voksne.
I 2016 donerede Knus Kræft også 1,1 million kr. til opbygningen af et rum til unge på Århus Universitetshospital. Rummet er opbygget som et helt almindeligt værelse og fungerer som et åndehul for de kræftindlagte unge, når de har brug for et afbræk fra hospitalet.
Knus med dit krus
I LOOP støtter vi Knus Kræft ved at donere 1 krone ekstra pr. kaffekrus i hele uge 11. På samtlige kaffekrus er der også et MobilePay nummer, hvor du har mulighed for at støtte Knus Kræft. Vi håber, at du vil matche vores donation – du er også meget velkommen til at give mere, alle beløb tæller.
Hvis du skriver ‘LOOP’, når du donerer på MobilePay, vil din donation indgå i en samlet optælling, som vi laver sidst i uge 11. Den deler vi selvfølgelig med dig på vores Facebookside.
Vi håber, at du vil være med til at gøre en forskel og støtte op om Knus Kræft 2020.