Med over 130 fitnesscentre over hele landet er LOOP Fitness Danmarks næststørste kæde af træningscentre. Med et enkelt og effektivt træningskoncept, som træner hele kroppen på kun 24 minutter, har LOOP fået stor succes, og de seneste år er kæden vækstet med ca. 20 centre årligt.
Centrene drives på franchisebasis og den overordnede styring og udvikling af kæden sker fra hovedkontoret i Aalborg.
Til at hjælpe os i en travl hverdag i LOOP Service og Support (LOOP kædens hovedkontor i Aalborg) søger vi en
Studiemedhjælper til kundeservice og IT-support
LOOP A/S søger lige nu en studiemedhjælper til at varetage intern IT-support for vores mere end 130 centre samt yde kundeservice overfor medlemmer på telefon og e-mail.
Dine primære opgaver vil være
- Håndtering af Intern IT-support for vores centre på telefon og e-mail
- At yde god kundeservice på telefon og e-mail
- At supportere retail teamet med bl.a. data fra vores BI-system
- Vedligeholdelse og administration af e-mail-konti og diverse informationslister
- Andre administrative opgaver
Vi leder efter dig, der kan bidrage med
- En serviceminded indstilling og et oprigtigt ønske om at give dine kunder en god oplevelse
- Flair for IT generelt og evne til hurtigt at tilegne dig viden om nye systemer
- Kendskab til Microsoft Power BI (en fordel, men ikke et krav)
- Kendskab til betalingsløsninger (en fordel, men ikke et krav)
Din arbejdsplads vil være på LOOP’s hovedkontor i Aalborg. Du bliver en del af en dynamisk virksomhed, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Vi er et mindre team, som arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder for at udvikle LOOP kæden og yde den bedst mulige service og support til vores centre.
Dine arbejdstider aftaler vi løbende, så de passer til både de opgaver, der skal løses, og til dit studie. Vi forestiller os, at du møder ind 2-3 dage om ugen af 3-4 timers varighed hver gang.
Noget for dig?
Hvis jobbet lyder som noget for dig, så send din ansøgning hurtigst muligt til dkc@loopfitness.com. Vi behandler ansøgningerne løbende.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Daniel Kvistgaard på + 45 41 74 62 90.