Log ind

Dine muligheder som medlem i LOOP Fitness

Når du bevæger dig ind i dit LOOP center, har du som regel en fast plan.

Du går ind ad døren, skifter sko eller klæder om, hvorefter du stiller dig på crosstraineren eller sætter dig på cyklen. Efter 5 minutter går du i cirklen og træner det bedste du har lært i 24 minutter. Du afslutter med lidt udstræk, drikker den velfortjente kaffe eller te, hvorefter du går glad og tilfreds hjem igen.

Fantastisk dag. En dag uden træning er jo en dag uden mening 😉

LOOP kan dog meget mere end det. Prøv at læse med her, og giv dig selv en ny træningsoplevelse næste gang du træner.

Book en instruktør til din teknik

I styrketræning har vi et mantra gennem mange år: Din træningsteknik må ikke negligeres selvom du løfter tungere vægte. Styrketrænings resultater og korrekt teknik hænger uløseligt sammen. Når du er medlem i LOOP kan du booke en instruktør som sikrer, du får det maksimale ud af din træning i cirklen. Det er en del af dit medlemskab, så det koster ikke ekstra.

Book en instruktør til ny inspiration

Dit LOOP center er fyldt med ekstra udstyr. Der er elastikker, håndvægte, bolde, bodybars, kettlebells og meget andet. Det er dog ikke altid til at finde ud af, hvordan udstyret bruges optimalt, til de ønsker du har med din træning. Book derfor en instruktør til at hjælpe dig med at blive klogere på udstyret, der står til rådighed i dit center.

Book en instruktør til at hjælpe med cardioudstyret

Dit hjerte er en vigtig muskel at vedligeholde og gøre stærkere. Derfor er det ikke kun i cirklen, at du har muligheden for at gøre noget ved det. I LOOP kan du få hjælp til at benytte vores romaskine, cykel eller airbike til at køre intervalprogrammer. Intervaltræning er optimal til at forbedre din krops ydeevne på hjerte og lunger, og behøver ikke tage mere end 5 minutter.

Meld dig på et hold

Træner du alene, kan det indimellem, på de mørke eller regnfulde dage, være svært at komme afsted til det lokale LOOP. Hvis du dog ved, at der er andre som venter på dig, kommer du oftere afsted.

Mange LOOP centre har holdtræning flere mange om ugen. Der er rigelige muligheder for at deltage på LOOP Max, Yoga, Balance, eller andre hold. Tjek dit LOOP center om de har holdtræning.

Afslut din træning med et cardioboost

Når du træner i cirklen og følger konceptet, træner du det som i træningskredse kaldes ”HIIT”. Højintens Interval Træning. Det kan dog indimellem være svært at give den fuld gas på cyklen eller romaskinen i cirklen, da du også skal kunne udføre næste øvelse.

Hvis du vil træne dit hjerte optimalt, kan du prøve denne lille øvelse, som kun varer 5 minutter, når du er færdig med din cirkeltræning: Brug en romaskine, cykel eller airbike. Kør 30 sekunder med lav belasting/tempo, 20 sekunder med moderat belastning/tempo og 10 sekunder hvor du giver den alt hvad den kan trække. Vend derefter tilbage til lav belastning i 30 sekunder, moderat i 20 sekunder og eksploder igen i 10 sekunder. Gør det 5 gange. Det er 5 minutters træning og vi lover dig, at det vil gøre godt for kroppen.